Sprogkravet står i vejen for vores selvstændighed

Formanden for Naleraq, Pele Broberg, vil have et opgør med det danske sprog i Inatsisartut. Det skal være slut med krav om lovforslag på to sprog, simultantolkning i salen og en overflod af udenlandske embedsfolk.

Det vil spare en masse midler og højne niveauet af den demokratiske diskussion blandt landets lovgivere, mener Pele Broberg.

Men i virkeligheden handler det langt mere om principper end penge. Der er nemlig selve selvstændigheden, som er på spil, fortæller formanden:

- Hvis vi fortsætter med at prøve at gøre alle tilfredse - blæse og have mel i munden - så får vi det samme resultat, som vi har fået indtil videre. Nemlig at vi ikke har vores egen fastlagte identitet, siger han og fortsætter:

- Og det betyder så også, at det her er en ekstremt principiel ting. Det er noget, som et samfund burde være meget optaget af.

Et oppustet embedsværk

Ifølge formanden for Naleraq er hans seneste lovforslag, om at det skal være slut med at arbejde på både grønlandsk og dansk i Inatsisartut et forsøg på at sende en forvokset administration på skrump.

Selvom han understreger, at der stadig kan være ikke-grønlandsk-talende medarbejdere i Selvstyretårnet, så skal vi forsøge at formindske antallet:

- Jeg tror, det er 42 procent af vores arbejdsstyrke, der er ansatte ved det offentlige. Vi har ikke brug for et bloktilskud til driften af borgernes hverdag. Vi har brug for et bloktilskud til driften af administrationen. Noget vi selv har opfundet, vi vil have, siger Pele Broberg.

De seneste tal fra Grønlands Statistik viser rigtigt nok, at det faktisk er hele 28.992 personer ansat i det offentlige. Hvilket svarer til 44 procent af arbejdsstyrken. Det skal dog bemærkes, at det kun er 1189 af dem, som ikke er født i Grønland. 

Små skridt mod selvstændighed

Og selvom det måske kan være svært at se sammenhængen mellem sprog og selvstændighed, så bedyrer Broberg, at der er en klar én af slagsen.

At hans lovforslag skal læses ind i en langt større kontekst. At dette er ét skridt af mange mod et selvstændigt Grønland:

- Jeg har fundet ud af, at jeg ikke skal komme med de store overordnede ting, fordi så vil alle dem, der er i mod selvstændighed, stille krav om, at de vil have detaljerne, siger han og fortsætter:

- Nu prøver jeg så med detaljerne. Jeg nævner sprog, økonomi og free association. Altså jeg har prøvet at vise de små skridt i stedet for det store skridt.

Ord uden indhold

Men heller ikke det bliver hørt af de politiske modstandere i Inatsisartut, mener Pele Broberg.

Generelt har han en fornemmelse af, at landets folkevalgte måske nok siger, at de også vil et selvstændigt Grønland, men at de ikke er klar til at gøre det nødvendige:

- Vores udfordringer består i, at de større partier - alle dem, der påstår at snakke om selvstændighed og grønlandsk identitet - ikke kan finde ud af at sætte handling bag deres ord.

- Og det er jo den gordiske knude, som jeg altid forsøger at løse ved at sige, det kan godt være, det er konfliktfyldt, men hvis man mener det, man siger, så er det her næste skridt.

Derfor er det også tid til at vende blikket væk fra Danmark, når det handler om selvstændighed. Folketinget har gjort, hvad der forventes af dem. 

Nu er det kun vores egne politikere, som skal vise pondus og tage de sidste skridt på vejen: 

- Derfor er alt det her ikke en kritik af Danmark og danskere generelt. Det her, det er noget, vi selv gør ved os selv. Det er der, kritikken fra mig ligger, siger han og fortsætter:

- Og det er derfor, det er altid hamrende upopulært at komme med ændringsforslag. Det koster ekstremt meget, hver gang jeg stiller mig op forrest. Fordi jeg bliver personificering af noget, som mange ikke vil, afslutter Pele Broberg. 

KNR har rakt ud til både IA's Múte B. Egede og Erik Jensen fra Siumut for at få et svar på kritikken fra Pele Broberg.

Det har ikke været muligt at få fat på Múte B. Egede, men vi bringer et interview med Erik Jensen i morgen.