Ekspert om Grønlands selvstændighed: Model for en ø i Stillehavet er et interessant bud

Grønland skal tage større skridt hen imod at blive et selvstændigt land. 

Sådan lyder det fra Siumut, som vil bevæge sig hurtigere hen imod forhandlingerne med Danmark om selvstændighed.

Forslaget kommer fra Kuno Fencker fra Siumut, som bliver behandlet sidste dag på forårssamlingen i Inatsisartut.

Og både i selvstyreloven og blandt politikerne bliver modellen 'free association' ofte nævnt som en fremtidig model for Grønland.

Modellen blev indført efter Anden Verdenskrig af FN for kolonier, der ville have selvstændighed, uden at det kunne ske fra én dag til den anden.

Men der er ingen klar opskrift på free association, siger Ulrik Pram Gad, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Arktis.

- Man sagde i FN, at man kunne også blive afkoloniseret ved frit at associere sig - altså uden tvang - ved at lave en aftale med et andet land om at samarbejde. Og inden for det kan man gøre tingene nærmest, som man vil. Bare det er frivilligt, og man kan slippe ud af det igen.
 
Siden Anden Verdenskrig har Grønland som bekendt både været en koloni og et amt under Danmark, haft hjemmestyre og nu selvstyre. Men reelt er selvstyremodellen allerede en slags free association, siger Ulrik Pram Gad.

- En af de førende jurister, der har studeret rigsfællesskabet, Frederik Harhoff siger, at hvis man var kommet i 1953 med selvstyreordningen til FN, var det nok blevet godkendt som en free association-ordning.

Cook Islands har New Zealand som støtte

I dag er fem lande registreret under FN med en free association-aftale, hvoraf tre af dem har status som selvstændige lande.

Et af landene, som har en free association, men ikke er et officielt selvstændigt land under FN, er Cook Islands i Stillehavet. Øgruppen er af flere omgange blevet besøgt af delegationer fra Grønland. 

Cook Islands er en tidligere britisk koloni, som efter Anden Vverdenskrig kom til at høre under New Zealand. Men i 1965 fik landet status som free association.

Det har eget parlament og egen regering, egne love og intet forsvar. Dog har indbyggerne både statsborgerskab under Cook Islands og New Zealand, men Cook Islands bestemmer selv sin udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Og især dét område har de seneste årtier givet anledning til uenighed mellem Grønland og Danmark, da Danmark formelt stadig har sidste ord i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet.

- Man har en aftale om, at New Zealand kun fører udenrigs- og sikkerhedspolitik for Cook Islands, hvis Cook Islands eksplicit beder om det. Samtidig er Cook Islanders stadig New Zealandske statsborgere. Så man kan sådan set flytte til New Zealand og have de rettigheder, man har der, siger Ulrik Pram Gad.

Cook Islands cirka 17.000 indbyggere lever hovedsageligt af turisme og fiskeri, mens landet er afhængig af økonomisk tilskud fra New Zealand.

Et tilskud, som efter en finansiel krise i 2020 og årene efter med COVID-19 og også klimaudfordringer er blevet øget markant fra 315 millioner kroner til omkring 618 millioner kroner om året. Men i New Zealand er den økonomiske støtte ifølge officielle udmeldinger naturlig, siger Ulrik Pram Gad.

- New Zealand prøver at fortælle, at man ikke bare er sådan en hvid koloni, men at man har et kulturelt fællesskab med maorierne og med Stillehavet.

Også øen Niue har en free association-aftale med New Zealand og modtager økonomisk støtte fra landet.

Frie lande - under USA

Andre steder i Stillehavet har tre lande, nemlig Marshall Islands, Mikronesien og Palau, i dag free association-aftaler med USA. De er modsat Cook Islands og Niue registreret under FN som selvstændige lande. 

Men efter landene fik selvstændighed under FN, valgte de at overgive en del af deres suverænitet til USA, herunder områder til militærbaser i stil med Pituffik Air Base i Nordgrønland.

Forsvars- og udenrigspolitikken er også givet videre til USA, som har vetoret på områderne.

- Det betyder, at hvis en af de her tre lande vil foretage sig noget udenrigspolitisk, har USA lov til at sige: 'Nej, det må I ikke'. Til gengæld er der så en 20-30 årig aftale om økonomisk bistand, siger Ulrik Pram Gad. 

De tre lande får alle økonomisk støtte fra USA, men indbyggerne er ikke amerikanske statsborgere. I stil med indbyggerne i de nordiske lande er der dog aftaler om fri migration og ret til uddannelse og sundheds- og sociale ydelser i USA.

Island har haft løsrivelsesaftale

Faktisk behøver politikerne ikke at se helt til Stillehavet for eksempler på løsrivelsesmodeller.

Fra 1918 til 1944 havde vores naboer i Island nemlig en slags free associaion-aftale med Danmark, før modellen var opfundet i FN.

Ved en folkeafstemning i 1918 stemte knap 91 procent af islændingene for løsrivelse af Danmark - dog stemte kun 43 procent af indbyggerne.

Island blev herefter en selvstændig stat, mens indbyggerne havde statsborgerskab i både Island og Danmark og beholdte det danske kongehus som overhoved. Danmark repræsenterede også Island i udenrigsanliggender.

Men da Danmark under anden verdenskrig blev besat af Nazi-Tyskland, stemte islændingene sig helt fri fra Danmark i 1944.

Ifølge den danske grundlov fra 1953 har islændinge dog stadig samme rettigheder som danske statsborgere, hvis de opholder sig i Danmark, herunder for eksempel stemmeret til Folketinget.