Eksperter: Det er ikke nok, at lade folk stemme om selvstændighed
Hvornår bliver Grønland en selvstændig stat? Det spørgsmål spøger altid i kulissen i det politiske landskab her i landet. Men lige nu er det alligevel lidt mere aktuelt end vanligt.
I morgen skal politikerne i Inatsisartut nemlig tage stilling til hele to forskellige lovforslag, der på hver sin måde kan ende med en folkeafstemning om selvstændighed i nærmere fremtid. De to lovforslag skal debatteres på dette års forårsamlings allersidste mødedag.
Det første forslag er stillet af Kuno Fencker fra Siumut. Han foreslår, at Nalaakkersuisut allerede fra næste år skal etablere en kommission eller et udvalg, der skal gøre klar til at gøre brug af den såkaldte paragraf 21 i selvstyreloven.
Det er den del af loven, der handler om Grønlands adgang til selvstændighed, og som beskriver de ting, som skal være på plads, før det kan ske.
Forfatningen skal ligge helt klar
Men selvom Siumut og Kuno Fencker nu slår på tromme for at tage det næste skridt i en selvstændighedsproces, bør politikerne være meget opmærksomme på at gøre deres forarbejde grundigt.
En folkeafstemning er nemlig ikke nok, lyder det fra Maria Ackrén, der er professor ved Ilisimatusarfik med speciale i selvstyrende områder i verden.
- Det, jeg mangler i den her debat, er diskussionen om forfatningsarbejdet. Hvad forfatningen indebærer, og hvad den vil komme til at betyde. Det har man diskuteret utrolig lidt i Inatsisartut, synes jeg, siger hun og uddyber:
- Jeg tænker på, om den favner alt det, som man egentligt har tænkt sig, eller om der er noget, man bør diskutere og ændre på.
Maria Ackrén understreger dermed altså, at man ikke bare kan sende folk i stemmeboksen, uden at de er helt sikre på, hvad de stemmer om.
- Hvis man aktiverer paragraf 21, så skal der være en folkeafstemning, som skal ske på et oplyst grundlag. Befolkningen skal vide, hvad de stemmer på, understeger hun.
Ikke det eneste forslag
Men Siumut er ikke de eneste, der i år har bragt snakken om folkeafstemning på banen igen. Når politikerne i Inatsisartut har diskuteret Kuno Fenckers forslag, er det blevet tid til et forslag, der faktisk kræver folkeafstemning endnu hurtigere. Ja, gerne så snart som muligt.
- Vi er nødt til at få tal på hvor mange blandt befolkningen ønsker selvstændighed, og hvor højt det bliver prioriteret, lyder det i et lovforslag stillet af Atassut, som politisk set ellers er imod en snarlig selvstændighed.
Aqqalu C. Jerimiassen, der er formand for partiet, har dog stillet forslaget, fordi han mener, at spørgsmålet om selvstændighed alt for ofte kommer til at overskygge eller overtage alle andre politiske emner. Atassut ønsker ikke nødvendigvis at aktivere paragraf 21, men i første omgang blot at få svar på befolkningens holdning til selvstændighed.
Begge lovforslag blev diskuteret for første gang i slutningen af april og skal altså nu drøftes for anden gang ud af i alt tre gange, før de kan vedtages.
Forhandlinger med Danmark venter også
Men uanset hvad debatterne om selvstændighedsspørgsmålene ender med tirsdag, så er selvstændigheden heller ikke gjort med et udvalg og en folkeafstemning.
- Derefter er det jo ikke kun, hvad Grønland kommer med. Så skal der også ske forhandlinger mellem regeringen i Danmark, og der skal være konsensus mellem regeringen her og der, siger Maria Ackrén.
Nogenlunde samme melding kommer fra Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker med special i Arktis ved Dansk Institut for Internationale Studier i København.
Han peger på, at en stor del af selvstændighedsarbejdet kommer til at foregå gennem forhandlinger mellem Danmark og Grønland. Derfor er det særdeles vigtigt for Grønland at have et klart udgangspunkt:
- Det lyder som om i det forslag, som Kuno Fencker stiller, at der skal man bare sætte sig ind og forhandle med den danske side. Det er et spørgsmål, om det er en god forhandlingsstrategi, siger Ulrik Pram Gad.
