Politisk debat om selvstændighed: På et tidspunkt må man trække en streg i sandet
Selvstændighed var på dagsordenen blandt politikerne i Inatsisartut onsdag.
Demokraatits Jens Frederik Nielsen havde nemlig et punkt på efterårssamlingen om, hvorvidt naalakkersuisut og den danske regering bør udarbejde en forventningsafstemning om de juridiske, politiske og økonomiske forhold i tilfælde af, at Grønland ønsker at blive selvstændigt.
Men debatten om selvstændighed er ikke ny. Langt fra. Og derfor vil de mennesker, som KNR mødte onsdag formiddag på gaden i Nuuk, gerne have mere handling fremfor debat. En af dem er Miiti Geisler.
- Jeg synes ikke, at debatten om selvstændighed er så stærk, som den har været. Den går lidt på slingervalsen, synes jeg.
- Ved sidste valg var politikerne meget opsatte på, at vi skulle være selvstændige. Det er som om, at det nu er stilnet lidt af, siger Miiti Geisler.
Hvis du skulle agere politiker og tage debatten op, hvor vil du så starte?
- Man skal skabe en mental ændring her i Grønland. Mange vil gerne have et velfærdssamfund som det danske, og mange sammenligner Grønland med Danmark. Men Danmark og Grønland er vidt forskellige lande. Derfor må vi også arbejde på at tilpasse systemer og love her, så det passer til det grønlandske samfund, siger Miiti Geisler.
Vigtig for vores udvikling
Aqqaluk Jørgensen, som KNR også mødte i bymidten, mener, at selvstændighed bliver ved snakken.
- Politikerne har snakket om selvstændighed i meget lang tid. Siden 1979 har de snakket om det. Så der trænger til mere handling nu, siger Aqqaluk Jørgensen, som selv går ind for et selvstændigt Grønland.
Karsten Høy, der også var at finde i Nuuk bymidte, efterspørger også mere handling fra politikerne. Men samtidig mener han, at debatten om selvstændighed er nødvendig.
- Det er en utrolig vigtig debat, som skaber en nuanceret indsigt i, hvad der er vigtigt. Uanset hvad dialogen er, og hvilken tone den foregår i, er den vigtig for, at vi som samfund kan udvikle os, siger Karsten Høy.
Ønsker du et selvstændigt Grønland?
- Det gør jeg. Det er drønvigtigt som land at være herre i eget hus. Jeg ser ikke selvstændighed som noget, hvor vi skal knække båndene, men mere som en måde, hvor vi som stolt nation kan yde selv og selv tage ansvar for vores egen fremtid.
- Men det handler om at få lavet en konkret strategi og ekskvere på den. På et tidspunkt bliver man nødt til at trække en streg i sandet og sige, hvad er det egentlig, vi skal med det her, siger Karsten Høy.
Vi skal blive bedre til at tale sammen
Ifølge Karsten Høy starter processen mod et selvstændigt Grønland med en solid økonomi. Og hvis det stod til ham, vil debatten om selvstændighed derfor også starte der.
Det er Makka Heilmann, som KNR også mødte, enig i. Hendes førsteprioritet i den debat vil også være, hvordan man styrker den økonomiske situation.
- Lige nu kan jeg ikke forestille mig, hvornår Grønland skulle blive selvstændig, for der er en masse ting, der skal ordnes først.
- Man burde tale om børnene, de ældre og hjemløses situation i dag og styrke deres forhold, som politikerne lover hver gang, der er valgkamp, siger Makka Heilmann.
Spørger man Miiti Geisler, kan man ikke forvente den samme velstand som i andre lande, hvis man som land vil være selvstændige nu. Men, siger hun, der er ingen lande, som er problemfrie, heller ikke de selvstændige.
Vigtigst af alt lige nu er ifølge Miiti Geisler, at vi formår at have en god dialog om det.
- Vi skal simpelthen kommunikere mere med hinanden og snakke om problemerne i stedet for at være bange for at sige vores mening, fordi man nærmest kan blive gjort til fjende for nogle, når man gør det, siger hun.
I sidste ende er beslutningen om selvstændighed op til det grønlandske folk. Det står i selvstyreloven.
