Spiller om aflyst GM: Det er som en dårlig smag i munden
- Vi var klar og har glædet os. Men udmeldingen om at det bliver aflyst giver som en dårlig smag i munden.
Det siger fodboldspiller for holdet, IT-79 i Nuuk, Laakki Broberg Egede.
Da grønlandsmesterskaberne blev afholdt sidste år i Nuuk, var det en amputeret udgave af mesterskaberne for kvinderne. Ud af ni tilmeldte hold, meldte fem af dem ud af mesterskaberne.
Men i år stod hele otte hold klar og havde fodboldstøvlerne klar til årets mesterskaber.
Det havde Laakki Broberg Egede og hendes medspillere ellers glædet sig rigtig meget til.
- Der har længe ikke været ordentlig grønlandsmesterskaber i fodbold for kvinder. Nu var der ellers tilmeldt otte hold til mesterskaberne, og det ville ellers havde været godt når nu vi var så mange tilmeldte, hvis man kunne havde afviklet det, siger hun.
Regler for forsamlinger
Ind til 31. december må der maksimalt være 100 mennesker samlet indenfor.
Udenfor er 250 mennesker det højeste antal, der må være samlet.
Man må ikke rejse fra kommune til kommune. Ifølge den nye bekendtgørelse fra Selvstyret om midlertidige restriktioner vedrørende forsamlinger står der i paragraf 2:
"Ved arrangementer og begivenheder, som kræver tilmelding, skal arrangøren sikre, at personer fra andre kommuner ikke kan tilmelde sig."
Regler der ikke kan ændres
Naalakkersuisut og coronastaben har afvist fordboldforbundets ansøgninger om at holde grønlandsmesterskaber i fodbold.
- Vi har ikke taget beslutningen om at aflyse GM, vi har taget konsekvensen af reglerne og sagt - vi kan ikke holde mesterskaberne.
Det siger formand for KAK, Grønlands Fodboldforbund, Finn Meinel.
Han har holdt møder med Selvstyret og Coronastaben i weekenden med praktiske forslag til, hvordan grønlandsmesterskaberne kan afvikles.
Men forslagene er blevet afvist. For reglerne kan ikke ændres.
Mulige løsninger
Laakki Broberg Egede forstår dog en del af beslutningen om at aflyse mesterskaberne, men at hun godt kan forestille sig løsninger hvis det skulle havde blevet afviklet:
- Det kunne være en mulighed at sætte grænser op ved at sætte bånd op for spillere og tilskuere - eller for eksempel kun sende direkte udsendelser, siger hun.
Hun har selv mærket i de sidste par år, at kvindefodbolden har været i tilbagegang. Dette års udgave af grønlandsmesterskaber for kvinder var ellers en unik mulighed for at udvikle sig mere, mener Laakki Broberg Egede.
- I denne tid hvor kvindefodbolden har brug for at udvikle sig, er det virkelig ærgerligt.
- Det undrer mig også at værtshuse får lov til at være åbne, mens sporten bliver tilsidesat. Folk inde i værtshusene rører hinanden og folk strømmer ind og ud i værtshusene. Mens vi under en fodboldkamp sjældent kommer i kropslig kontakt med hinanden i længere tid, siger Laakki Broberg Egede.
KNR forsøger at få en kommentar fra Naalakkersuisut.