Skind fra Grønlandshaj på vej til haoute couture i Paris

Skindet fra grønlandshajen kan blive det helt nye eksport-eventyr for Grønland. I hvert fald hvis det står til selskabet The Greenland Company, der vil sælge skindet til mode-verdenen og møbelindustrien.
22. juni 2009 06:46

Primus motor bag ideen er Nauja Lynge Lyngesen, der er en del af teamet Arctic Designers.

- Tiden er helt rigtig til at lancere dette nye grøndlandske skindprodukt. Dels er pels på vej ud, dels arbejder alle modeskabere på at finde lige netop dét materiale, som kan erstatte det og sætte noget nyt i gang, isger Nauja Lynge Lyngesen.

En del af konceptet er at sætte en såkaldt chip på hvert skind. Via chippen kan man få information om grønlandshajen, Grønland, fiskerne, forskning. På den måde fortælles der en historie sammen med produktet.

Ideen med grønlandshajen er allerede blevet bemærket på den internationale scene.

- Modeverdenen kigger mod nord lige nu, og hajhistorien præsenteret på den rigtige måde kan meget vel være med til at få Grønland i fokus som et "hot issue" inden for skind og mode, siger den internationale curator Mathias Wagner.