Minedirektør til Inatsisartut: Naalakkersuisut spiller med økonomiens fremtid

- Meget er på spil, skriver Daniel Mamadou, direktør for det australske selskab Energy Transition Minerals (ETM), i et brev, som Inatsisartut modtog mandag.

- Håndteringen af denne sag sender et meget klart og bekymrende signal til det internationale investormiljø om vilkårene for at drive virksomhed i Grønland. Den viser, at Grønland i praksis ikke er åbent for erhvervslivet, på trods af at naalakkersuisut fortsat hævder det modsatte.

I sidste måned meddelte mineselskabet ETM, at de har modtaget en besked om, at naalakkersuisut agter at afvise fornyelsen af deres efterforskningstilladelse til mineprojektet ved Kuannersuit.

Årsagen er ifølge ETM, at selskabet har fået at vide af naalakkersuisut, at efterforskning ikke længere nytter noget, eftersom selskabet ikke kan få en udnyttelsestilladelse under den eksisterende lovgivning.

Nu advarer selskabets direktør, Daniel Mamadou, Inatsisartut direkte:

Grib ind; ellers vil det få fatale konsekvenser for Grønlands økonomi.

- Den nuværende tilgang svækker investortilliden alvorligt og vil få vidtrækkende konsekvenser for Grønlands evne til at tiltrække fremtidige investeringer og dermed for den grønlandske økonomi, skriver direktøren.

Uranloven

Daniel Mamadous frustrationer udspringer af det omstridte søgsmål, hans selskab har været fastlåst i med naalakkersuisut siden 2023.

Selskabet har siden 2007 haft en efterforskningstilladelse til at undersøge muligheden for at etablere en mine ved Kuannersuit nordøst for Narsaq, som siges at indeholde en af verdens største uudviklede forekomster af sjældne jordarter.

Men ud over de kritiske mineraler findes der også radioaktive stoffer som uran og thorium i fjeldets undergrund.

Efter valget i 2021 vedtog naalakkersuisut en uranlov, som forbød forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran.

I 2023 meddelte naalakkersuisut ETM, at selskabet havde fået afslag på en ansøgning om en udnyttelsestilladelse, da uranværdierne i minen overskred lovens bagatelgrænse.

Afgørelsen fik ETM til at indbringe Grønland og Danmark for en voldgiftsret, hvor det australske mineselskab har rejst et erstatningskrav på 80 milliarder kroner, hvis de ikke får lov til at gennemføre projektet.

Forringet investeringsklima

At ETM’s efterforskningstilladelse pludselig ikke er garanteret forlængelse, giver ifølge Daniel Mamadou ingen mening.

De efterlever al lovgivning og alle krav og engagerer sig på lokalt niveau på en måde, der gavner hele Grønland, skriver han.

Han mener, at råstofsprojekter som Kuannersuit aldrig når stadiet, hvor 'egentlig produktion' finder sted, fordi naalakkersuisut 'bremser' erhvervsudviklingen og som følge deraf - Grønlands økonomiske potentiale.

Det skaber ustabile rammevilkår for landets investeringsklima, som plejede at blive administreret med 'klare og kendte vilkår', men 'nu er genstand for usikkerhed,' mener direktøren.

Beder om redegørelse

Selskabet slår fast i brevet til Inatsisartut, at de har tænkt sig at fortsætte deres 'nødvendige' kamp mod Grønland i retssalen, indtil de to parter finder et kompromis, der kan føre til en konstruktiv løsning, som er til gavn for alle involverede.

Direktøren lægger samtidig op til, at Inatsisartut bør gribe mere aktivt ind i sagen.

Han hævder, at medlemmer af Inatsisartut tidligere har udtalt, at de frygtede, at naalakkersuisut ikke kendte til konsekvenserne af uranloven, heriblandt muligheden for, at det kunne munde ud i en erstatningssag i forhold til Kuannersuit-mineprojektet.

Naalakkersuisut har fastholdt, at ingen oplysninger blev tilbageholdt, og forpligtede sig til at offentliggøre en redegørelse inden foråret 2024.

Men sådan en redegørelse har aldrig set dagens lys, påpeger Daniel Mamadou.

ETM beder derfor om, at en redegørelse udarbejdes, og at Inatsisartut sørger for, at den offentliggøres.

'Giver ikke mening'

KNR har kontaktet Daniel Mamadou for at få svar på en række opfølgende spørgsmål, men direktøren skriver, at alt, hvad han har at sige, står i brevet.

KNR har rakt ud til naalakkersuisut for at få en kommentar til kritikken, der rejses i direktørens brev.

Departementet for Erhverv og Råstoffer skriver, at 'naalakkersuisut følger lovgivningen, som den er blevet udstukket af Inatsisartut' og reagerer som 'en konsekvens af ændret lovgivning (Uranloven) og skal også konkret tage hensyn til projekternes modenhed.'

- Der er allerede givet to afslag på Greenland Minerals (ETM, red.) ansøgning om udnyttelse. Dette er baggrunden for at undersøge muligheden for at give afslag på en forlængelse af den relevante tilladelse. Efterforskningen er i praksis afsluttet. Det giver ikke mening at fortsætte en efterforskning, som ikke er nødvendig, når man ikke kan få en tilladelse til at udnytte det, skriver Departementet. 

Ydermere oplyser de, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning i naalakkersuisut, og at Departementet har udsendt en partshøring, samt at Greenland Minerals (ETM, red.) har reageret ved at anmode om aktindsigt. En proces som de forventer bliver afsluttet primo juni, skriver de. 

KNR har også skrevet til Inatsisartut, men de er ikke vendt tilbage på flere forespørgsler.