Sila har betydning for vores tro på menneskeskabte klimaforandringer

Kun halvdelen af den grønlandske befolkning tror på menneskeskabte klimaforandringer, viser en undersøgelse. Forklaringen kan findes i uddannelse og vores oprindelige tro, siger forsker.

Skrevet af Ann-Sophie Greve Møller

03. september 2023 08:49

En smeltende indlandsis og en temperatur, der stiger fire gange hurtigere i Arktis end resten af verden. Det er nogle af tegnene på, at klimaforandringerne er i gang - og det kan vi mærke.

I et studie fra Københavns Universitet og University of Columbia, der har til formål at undersøge den grønlandske befolknings oplevelse af klimaforandringer, svarer 90 procent, at de tror på klimaforandringerne.

Men kun halvdelen tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og det er særligt unge.

Det er overraskende, mener Manumina Lund Jensen, der er kulturhistoriker og en af forskerne bag artiklen.

- Det er en anden tendens, end man ser i resten af verden, hvor det er unge, der går forrest i kampen mod klimaforandringer eller italesætter dem, siger Manumina Lund Jensen, der er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik.

1.585 mennesker har deltaget i forskningsprojektet. Det viser undersøgelsen, som er udgivet af tidsskriftet Nature Climate Change.

Uddannelse spiller en rolle

I aldersgruppen 50 til 64 år svarer 85 procent, at de personligt har oplevet effekterne af klimaforandringer. 57 procent af aldersgruppen mener, at de er menneskeskabte.

Derimod er det 43 procent af unge i aldersgruppen 18 til 29 år, der er bevidste om menneskeskabte klimaforandringer.

Læs ogsåÆldre grønlændere tror mere på menneskeskabte klimaforandringer end yngre

En af forklaringerne på, at vi ikke er overbevist om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, kan være uddannelse.

- De steder, hvor folk har en kortere uddannelse, eksempelvis en folkeskoleuddannelse, er der 39 procent, som er vidende om menneskeskabte klimaforandringer. Blandt dem, som tager en længerevarende uddannelse, er der 58 procent, der tror, at klimaforandringerne er menneskeskabte, siger Manumina Lund Jensen.

Grønlændernes oplevelse af klimaforandringer

Undersøgelsen strækker sig fra 2018 til 2021.
Den har til formål at undersøge, hvordan grønlændere oplever klimaforandringerne, og hvordan de forholder sig til menneskeskabte klimaændringer.
1.585 deltagere fra hele Grønland har deltaget i undersøgelsen.
Det er særligt personer mellem 50 og 64 år, som er overbeviste om menneskets ansvar i klimaændringerne. Her er 57 procent overbevist. Ifølge undersøgelsen skyldes det, at det er den gruppe mennesker, der har oplevet klimaforandringerne på egen krop og derfor er mere opmærksom på menneskeskabte klimaforandringer.
Derimod er de 18 til 29-årige mest skeptiske. Her er kun 43 procent overbevist om det menneskelige ansvar for klimaforandringerne.
Særligt fangere, fiskere og bygdebefolkningen har oplevet klimaforandringerne tæt på, da de bor i områder, hvor klimaforandringer er mere tydelige.
Undersøgelsen har sammenlignet grønlænderes holdning til klimaforandringer med holdningen fra borgere i: USA, Sverige, Rusland, Norge, Island, Finland, Danmark og Canada. Her fremgår det, at grønlændere tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte i højere grad end de fleste andre lande.
Studiet er udgivet af Københavns Universitet og University of Columbia. Det er et internationalt forskerhold, der står bag undersøgelsen.

Kilde: Nature Climate Change

Vis mere

I artiklen fremgår det også, at Østgrønland er det sted, hvor færrest mener, at klimaforandringer er menneskeskabte - nærmere bestemt 31 procent.

Til sammenligning konkluderer artiklen, at 99 procent af alle klimaforskere har konkluderet, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Sila er større end mennesket

En anden forklaring på det overraskende resultat kan ifølge Manunina Lund Jensen være vores oprindelige tro.

Ifølge konceptet om Sila har det nemlig aldrig været sådan, at mennesket styrer universets gang. Derimod er universet styrende for mennesket, forklarer Manumina Lund Jensen.

- Der en opfattelse af, at ting sker, fordi det er sådan, universets gang er. Sila har sin egen store kraft til at skabe forandringer også i vejret. Og det kan være med til at påpege, at når man tænker klima, vejr, hvem der har overhånden, så er der en tendens til at tænke, at Sila har en stærkere kraft end mennesker.

Ifølge Manumina Lund Jensen er det vigtigt, at klimadagsordenen kommer på skoleskemaet - i sammenhæng med den oprindelige kultur og viden.

- Det er vigtigt at undervise i begge dele, da vi dermed får en større forståelse for, hvordan vi tænker klima for at kunne gøre noget ved de menneskeskabte klimaforandringer, som præger livet i dag, siger hun.