Fagforening og Grønlands Erhverv er skuffede over finanslovsforslag

- Jeg savner det, der handler om indtægter. Hvis vi skal højne velfærden i samfundet, så skal Grønland altså snart ud af starthullet. Vi sætter større og større lid til Danmark - jeg troede, at vi ville være selvstændige. Vi går den helt modsatte vej nu.

Sådan lyder det fra Jess G. Berthelsen, der er formand for landets største fagforening SIK. 

LÆS OGSÅ Aningaasanut inatsisissaq sukannerfiusorujussuussaaq – meeqqalli inuusuttullu qitiutinneqassapput

Han klager over det forslag til en finanslov, som naalakkersuisut præsenterede i sidste uge. 

Ifølge forslaget får Grønland indtægter for 7,5 milliarder kroner næste år. Af de milliarder stammer 58 procent enten fra blokstilskud fra Danmark eller indtægter gennem aftaler med EU.

GE: Hvor er væksten?

SIK-formanden står ikke alene med sin skuffelse.

Christian Keldsen er direktør for Grønlands Erhverv, og han har svært ved at finde vækst i det private erhvervsliv i finanslovsudspillet. 

- Det vigtigt, at vi med vores finanslov får skabt nogle forudsætninger for at holde vores erhverv i gang og skabe en vækst. Og det kan jeg på nuværende tidspunkt ikke se, hvordan man har tænkt sig, siger Christian Keldsen.

Udannelse i Østgrønland

Jess G. Berthelsen kan heller ikke se, hvordan hans medlemmer i fagforeningen skal få flere penge mellem hænderne.

Han ønsker derfor, at jolle-hellefiskefiskerne skal ofre sig for SIKs medlemmer. 

- Naalakkersuisut har fjernet afgifterne for det kystnære hellefiskefiskeri. Den afgift kunne have betalt for, at vores medlemmer kunne få en lønforhøjelse på 1 krone og 39 øre i timen hvert år i de næste fire år, siger han.

LÆS OGSÅ Oppositionspartier: Intet nyt i forslag til finanslov

I stedet for har Naalakkersuisut prioriteret at udvide åbningstiden på rådgivningstelefonen Tusaannga, hvor alle - både børn, unge og voksne - kan ringe ind med problemer. Telefonlinjen har i dag åben søndag til torsdag fra 09 til midnat og fredag og lørdag fra 09 til 04:00. Fremover bliver den døgnbemandet.

Et landsdækkende børneafsnit skal nedbringe ventetiden på psykiatrisk hjælp. Naalakkersuisut budgetterer med, at driften for den bliver 8,7 millioner kroner om året.

Og så vil Naalakkersuisut afsætte én million kroner til en planlægning af en ny uddannelse i Tasiilaq, som skal give områdets unge en mulighed for at komme videre - også uden at skulle flytte til vestkysten eller Danmark lige med det samme.

Naalakkersuisut forventer næste år et underskud på 71 millioner kroner- til oppositionens store fortrydelse:

- Set i lyset af, at der politisk set ikke er noget nyt, så er et underskud alene virkelig dårligt, siger Demokaatits formand, Jens-Frederik Nielsen.