URAN Selvstyret risikerer erstatningssag ved uran-kovending

Selskabet Greenland Minerals and Energy A/S (GME) har foreløbig investeret omkring 400 mio. kroner på forundersøgelser og administration i håbet om at åbne en mine i Kuannersuit.

Og selvstyret kan blive erstatningsansvarlig, hvis et politisk flertal pludselig modsætter sig uran-udvinding.

Det siger professor i miljøret, Peter Pagh, fra Københavns Universitet til KNR.

- Hvis man siger: 'I må slet ikke få noget. Det har vi bare besluttet, for vi har holdt en afstemning' - så tror jeg nok, at man må sige, at så må de (GME, red.) have et beskyttet krav på erstatning efter grundloven.

Læs også Lynge alene med forslag om folkeafstemning

Læs også Vittus: ICC-rapport noget diffus

Tungtvejende grunde til afslag

Med et politisk flertal for uranudvinding og en efterforskningstilladelse fra selvstyret, har GME ifølge juraen en ‘berettiget forventning’ til også at få behandlet en ansøgning om en udvindingstilladelse.

Hvis selvstyret skal undgå en erstatningssag, skal der derfor samtidig være andre tungtvejende grunde end alene et pludseligt, politisk nej til uran for at stoppe uran-eventyret - fx at selskabet ikke opfylder råstoflovens krav om udvinding, siger Peter Pagh.

- Hvis man siger, at der er nogle ting på grund af saglige hensyn, som I ikke kan udnytte, så ser situationen anderledes ud.

Læs også URAN & VIDEO Bredt dansk flertal for uran-love

Læs også IA og SF uenige om uran-love

Udvindingstilladelse er afgørende

Til avisen AG siger formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig, at ‘i den her sag kan der umuligt være selskaber, som har troet på, at de bare kunne fræse derudaf. For der har hele tiden været en meget betydelig politisk uenighed – og i befolkningen.’

Men en offentlig uenighed om uran-udvinding er ifølge Peter Pagh ikke et stærkt argument for at undgå en erstatning. Et politisk flertal - uanset størrelsen - er også med til at give GME en ‘berettiget forventning’ til, at vejen til et mineprojekt bliver en realitet, siger han.

Det afgørende punkt er dog, hvis eller når selvstyret først har udstedt en udvindingstilladelse til GME.

- Så må man sige, at de (GME, red.) har ret. Så kan man ikke bare bruge den med, at man trækker det tilbage. Det vil i hvert fald skulle ske med respekt for fuld erstatning efter grundloven. Det vil jeg umiddelbart mene, siger Peter Pagh.

Grønland står uden for investerings-traktater

Vurderingen bliver bakket op af Lone Mouyal, jurist og eksport i international investeringsregler ved Københavns Universitet. Hun tilføjer, at udenlandske selskaber faktisk løber en større risiko ved at investere i Grønland end i andre lande som fx Danmark.

Det sker, fordi Grønland står uden for en række internationale traktater og bilaterale aftaler, som giver udenlandske selskaber ret til at anlægge voldgiftsager mod en stat, hvis landet pludselig ændrer kurs inden for et erhvervsområde.

Voldsgiftsagerne kører oftest uden om det enkelte lands eget retssystem. Men ind til nu har Grønland ikke indgået lignende traktater med andre lande, siger Lone Mouyal.

- På grund af den her manglende traktat-beskyttelse må udenlandske investorer, som investere i Grønland frem for i Danmark, i højere grad sætte deres lid til den nationale lovgivning - altså til Grønlands lovgivning og det grønlandske selvstyre og det konkrete kontrakgrundlag, som de kan forhandle.