Foto: Arktisk Kommando/Palle Lauritsen

Naturkatastrofe Selvstyret kan nu hjælpe ofre

Naalakkersuisut har nu formelt fået lov til at bruge penge fra Landskassen og udenlandske støttedonationer til at hjælpe borgerne fra naturkatastrofen i Uummannaq-området.

Finansudvalget har fredag godkendt, at Naalakkersuisut kan bruge et uspecificeret beløb på Finansloven til at hjælpe ofrene for flodbølgen i Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Desuden har Naalakkersuisut fået lov til at disponere over støttedonationerne, der er strømmet ind fra udlandet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Her bliver det fastslået, at en ny konto er oprettet på finansloven, og den kan bruges til at hjælpe de evakuerede borgere med at skaffe blandt andet tøj, bohave, fangstudstyr og genhusning i midlertidige lejeboliger.

Pengene kan derimod ikke bruges til at købe nye ejerboliger eller genopbygge nuværende boliger. Og der kan heller ikke bruges landskassemidler til at genetablere ødelagt infrastruktur eller offentlige bygninger i Nuugaatsiaq.

Den økonomiske hjælp fra udlandet, som Island, Færøerne og Danmark har givet tilsagn om, bliver sat ind på en særlig oprettet bankkonto.

Disse penge kan Naalakkersuisut bruge til at hjælpe borgerne med for eksempel at evakuere og fodre slædehunde, køb af møbler og fangstudstyr.

LÆS OGSÅ For farligt at åbne Nuugaatsiaq og Illorsuit

LÆS OGSÅ Katastrofemidler skal findes i landskassen

LÆS OGSÅ Færøsk kommune sender 200.000 kroner til Qaasuitsup Kommunia

 

 

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt