Selvmordsforebyggelse kræver mere end ord
Antallet af selvmord falder ikke, og det er der ikke noget nyt i. Vi der skal handle på det sover i timen, siger børnetalsmand Stina Sværd.
Som land og som samfund må vi erkende vores udfordringer, og som enkeltpersoner må vi handle på vores stagnation, siger børnetalsmand Stina Sværd.
– Vi har allerede viden nok, og vi har masser af forslag. Det handler dog om at føre det ud i livet. Det gælder både politikere, men også befolkningen. Hvis vi virkelig vil stoppe selvmord, så skal vi handle anderledes, siger hun.
– Vi handler alt for sent. Det er først når nogen har begået selvmord, eller har forsøgt selvmord, at vi rækker ud for at hjælpe.
Børnetalsmanden deltog i slutningen af september, der er måneden, hvor man globalt sætter fokus på selvmordsforebyggelse under navnet Yellow September, i en debat omkring selvmord og forebyggelse af selvmord KNR sammen med Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier Mads Pedersen, selvmordsforsker Arnaaraq Patricia Block samt forebyggelseskonsulent Aqissiaq Semsen.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier Mads Pedersen erkendte, at det ofte er svært at vide, hvor man skal henvende sig, når man har brug for hjælp.
– Når man henvender sig, støder man ind i systemet. Man møder ikke et andet menneske, man møder systemet.
Selvom naalakkersuisut har lavet en strategi for selvmordsforebyggelse, så er antallet af selvmord ikke faldet. I gennemsnit har der de sidste 40 år været omkring 40 selvmord om året i Grønland.
Debatdeltagerne kom ind på naalakkersuisut’s strategi for selvmordsforebyggelse. Strategien, der har fået navnet Qamani, gælder fra 2023 til 2028.
Der var enighed blandt debatdeltagerne om, at tidlig indsats er nødvendig.
Forebyggelseskonsulent Aqissiaq Semsen sagde:
– Vi har brug for, at offentligt ansatte i højere grad opsøger de unge, for eksempel i klubber, skoler og uddannelsesinstitutioner, og er mere synlige og tilbyder deres hjælp.
I 2022 kontaktede over 400 børn og voksne Tusaannga med selvmordstanker. Sidste år var tallet næsten 700.
Lovgivning og arbejdsgange skal ændres
Hvis forebyggelse af selvmord skal lykkes, skal både arbejdsgange og lovgivning ændres, mener Mads Pedersen.
- Uanset hvor gode vi er, så vil det aldrig lykkes, med den alkoholpolitik vi har i dag. Det må jeg erkende. Vi skal stramme op og skabe en sammenhængende indsats. Hvis jeg skal sige det mere konkret: Lovgivningen skal ændres.
De fire deltagere i debatten var enige om, at selvmordstanker kan have mange forskellige årsager. Blandt andet blev kommunernes arbejdsgange nævnt – for eksempel at forældre mister forældremyndigheden over deres børn, fordi de ikke tør søge hjælp.
– I dag er mange mennesker bange for systemet. De er bange for at søge hjælp, fordi de frygter at miste deres børn. Det er den virkelighed, vi står i. Det fortæller os, at vores system ikke er menneskeligt, siger Mads Pedersen.
Arnaaraq Patricia Block, der i flere år har arbejdet med selvmordsforebyggelse, var dog ikke enig med Mads Pedersens udtalelser.
– Det er mennesker, som arbejder indenfor systemet. Det er folks arbejdsgange og tankemønstre, vi kan ændre. Vi må stoppe med at bruge undskyldningen: “Sådan er systemet bare.”
Lokale kræfter skal bruges mere
Stina Sværd mener, at flere lokale kræfter bør inddrages i indsatsen.
– Vi har grønlandsktalende behandlere og hjælpere – hvorfor bruger vi dem ikke mere? Der findes undersøgelser, der viser, at behandling baseret på vores kultur, sprog og tankemønstre virker. Vi skal organisere indsatsen ud fra det, sagde hun.
