Mads Pedersen: Danmark må anerkende fortiden, før Grønland kan komme videre

Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen (IA), havde i fredags den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), i røret.

Og her var tre punkter på dagsordenen: bortadoptionerne af grønlandske børn i 1950’erne og frem, nutidens tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark og det overordnede samarbejde mellem naalakkersuisut og den danske regering.

Resultatet var dog tydeligt til at tage og føle på, da KNR møder ham efterfølgende. 

For mødet gjorde ham ikke ligefrem klogere, fortæller Mads Pedersen.

Tværtimod beskriver han en grundlæggende frustration over hele samarbejdet, fordi han oplever, at Danmark ikke anerkender den arv af svigt og traumer, som Grønland stadig kæmper med.

- Jeg sagde til socialministeren, at de er for langsomme til at anerkende det traume, som mange generationer af grønlændere har været udsat for. Og jeg er ked af, at jeg skal bruge så mange kræfter på at fortælle det til Danmark. Fordi vi har vores egne problemer i dag, som vi skal løse, og som jeg hellere vil bruge tid på.

Anerkendelse står i vejen for samarbejde

For Mads Pedersen står den manglende anerkendelse i vejen for samarbejdet mellem nalaakkersuisut og den danske regering. 

Og det betyder ifølge ham, at mange grønlændere stadig bruger deres kræfter på at rette vreden mod danskerne, i stedet for at arbejde med deres egne udfordringer i landet.

- Hvis vi skal tilgive Danmark, så har vi brug for, at Danmark rent faktisk anerkender og erkender, at der har været fejl. For selvom der i dag er mange grønlændere, der har tilgivet Danmark, er der også mange, som ikke har.

- Der er en enorm vrede mod Danmark. Og hvis vi skal begynde at bearbejde vores egne udfordringer, så har vi brug for at kigge indad. Men lige nu kigger vi udad. Al vores vrede og had, er rettet udad, siger Mads Pedersen til KNR.

Grønland skal fokusere på sig selv

Når han ser på situationen i Grønland i dag, beskriver Mads Pedersen et samfund, der er hårdt ramt af sociale problemer, og det er de udfordringer, som han gerne vil fokusere på, som naalakkersuisoq for børn, unge og familier.

- Vi har 850 anbragte børn. Vi har 500 sager bare i Kommune Kujalleq. Altså 500 børn, der afventer en afgørelse. Vi har store udfordringer i landet. Og vi er et samfund med et kæmpe traume.

De sociale statistikker er nedslående, mener Mads Pedersen. Og de afspejler en befolkning, der i mange tilfælde tager smerten ud på hinanden.

- Og vi ødelægger hinanden. Hvis vi ser på statistikken, er der voldtægter hver uge. Og det føltes jo næsten som om, at der sker selvmord hver uge. Der er drab. Der er vold. Og det er dét, jeg gerne vil fokusere på, dét jeg gerne vil bruge mine kræfter på.

Skepsis over for ny enhed

På mødet med den danske socialminister blev også den nye særlige enhed VISO, med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog, drøftet. Enheden skal bistå danske kommuner i anbringelsessager og erstatter de tidligere test, som i Grønland er blevet kritiseret for at være både stigmatiserende og mangelfulde.

Men Mads Pedersen er skeptisk. 

Ikke mindst fordi enheden ikke blev taget i brug i den aktuelle sag om den 18-årige Ivana Brønlund, der tidligere på måneden fik tvangsfjernet sin nyfødte datter i Danmark, og som har skabt demonstrationer på gaden både i Danmark og Grønland.

- Jeg sagde til Socialministeren, at jeg ikke har tillid til den særlige enhed, fordi jeg synes, at den har fejlet i den her konkrete sag. Men derudover er det svært for mig at sige noget om, hvordan den fungerer. Jeg vil gerne med mine egne ører høre, hvordan den fungerer, før jeg begynder at sige mere.

Som svar herpå inviterede Sophie Hæstorp Andersen derfor Mads Pedersen til at besøge enheden næste gang, han er i Danmark – formentlig allerede i løbet af den næste måned, håber han.

Et opgør med fortiden

Netop sagen om Ivana Brønlunds barn fylder meget i offentligheden netop nu, og blev derfor også diskuteret på mødet med den danske socialminister. Men Mads Pedersen understregede, at den sag kun er et udtryk for en langt større problematik, der stadig kaster lange skygger over forholdet mellem Grønland og Danmark.

- For os som samfund, handler det jo ikke bare om denne enkelte sag. Det er en sag om historisk svigt. Det handler om bortadoptionerne i 50’erne til 70’erne. Det handler om fødselskriterier. Det handler om spiralsagen. Al den vrede, det er det, det handler om.

Men Mads Pedersen har allerede taget flere konkrete skridt. Fredag holdt Mads Pedersen også sit sidste møde i en længere runde med landets borgmestre.

- Jeg har snakket med samtlige borgmestre i landet, for at fortælle dem, at jeg ikke er farlig. Jeg er her for at samarbejde. Jeg er her for at hjælpe. Jeg er her for at tage byrden fra jer. Og så vil jeg invitere samtlige borgmestre og fortælle dem, hvad jeg har fået ud af det. Derefter vil jeg holde pressemøde, og dele ud af mine erfaringer.

Ifølge Sermitsiaq har den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, bedt om en redegørelse fra Høje-Taastrup Kommune, som har tvangsfjernet Ivana Brønlunds datter, om den pågældende anbringelsessag.