- Vi støtter, at der bliver taget gode metoder i brug, men vi støtter ikke, at de psykologiske tests bliver fastholdt.

Sådan lyder det fra naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen (IA), efter at flere parter har kritiseret, at naalakkersuisut nu ikke ønsker nye tests, der er tilpasset grønlandsk kultur og sprog, i anbringelsessager.

De kulturtilpassede tests har ellers været på tegnebrættet siden 2023. De skulle erstatte de psykologiske tests, der indtil maj i år blev anvendt på grønlandske familier i Danmark. Testene er nemlig tilpasset dansk kultur og sprog, og derfor har flere foreninger, politikere og Institut for Menneskerettigheder frygtet, at det kunne føre til anbringelser på forkert grundlag, når de blev brugt på grønlandske familier.

Men nu ønsker naalakkersuisut alligevel ikke nye kulturtilpassede tests. Det kom frem i et brev fra den danske socialminister. Det skyldes, at de danske kommuner siden maj i stedet for de omstridte tests er forpligtede til at bruge en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog.

- Vi bruger ikke psykologiske tests i Grønland og støtter derfor heller ikke, at de bruges på grønlandske medborgere i Danmark. Det handler ikke om, at vi er imod alle former for vurderinger. Vi støtter, at der udvikles vurderingsmetoder, der tager højde for kultur og sprog. Det er udelukkende de psykologiske tests, vi ikke støtter, siger Mads Pedersen.

Ekspert: Psykologiske tests kan være et vigtigt redskab

Beslutningen har blandt skabt kritik fra Naleraqs folketingspolitiker, Aki-Matilda Høegh-Dam. For ifølge hende bliver nogle af de omstridte tests også brugt her i landet. 

Hun fremhæver blandt andet to tests, der bliver brugt til at måle intelligensen og som er udviklet ud fra danske, svenske og norske besvarelser. Det betyder, at de afspejler en skandinavisk kulturforståelse. 

- Hvis naalakkersuisoq har besluttet, at vi ikke skal have kulturtilpasset de her tests, så håber jeg, at han også anerkender, at de tests, der bliver brugt i dag, ikke er valide at bruge imod kalaallit. Og så håber jeg, at han vil være med til at lave et forslag, der forbyder de her tests i Grønland, sagde hun tidligere til KNR.

Også i en pressemeddelelse  tidligere på måneden præciserede naalakkersuisut, at psykologiske tests ikke bruges her i landet.

Demonstranter har gentagende gange gået på gaden i både Danmark og Grønland for at protestere mod danske kommuners brug af omstridte tests på grønlandske familier i anbringelsessager. Her er der lagt bamser til ære for børnene foran Insatsisartut. Foto © : KNR / Rasmus Mads Olsvig

Ifølge Mads Pedersen beror anbringelsessager her i landet på sociale vurderinger. Men spørger man Ask Elklit, der er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, kan kulturtilpassede psykologiske tests netop være et håndgribeligt redskab til de sociale vurderinger.

Det sagde han tidligere på måneden i et interview til KNR. Derfor undrer han sig over, at naalakkersuisut nu har sagt nej til muligheden.

- Det er dybt skuffende, for som jeg ser det, er det en mulighed for at kunne hjælpe nogle flere forældre til at beholde deres børn ved at udvide de socialfaglige undersøgelser med nogle psykologiske dimensioner, sagde Ask Elklit, der har stået i spidsen for en forundersøgelse af, hvordan man griber nye kulturtilpassede tests an, i et tidligere interview.

Større forståelse for grønlandsk kultur

Men ifølge Mads Pedersen er de psykologiske tests et værktøj, der i højere grad kan føre til en anbringelse.

Han giver et eksempel:

- For eksempel kan en psykologisk test være en IQ-test, hvor et lavt resultat kan føre til en vurdering af, at en person ikke er egnet til at være forælder, selvom vedkommende måske er omsorgsfuld, kærlig og godt kan tage sig af barnet. Hvis man ikke klarer testen, bliver man frataget barnet, selvom man i alle andre sociale og omsorgsmæssige vurderinger fungerer fint, siger han.

Flere fagfolk siger, at de kulturtilpassede psykologiske tests kan være et hjælpsomt redskab til at vurdere i anbringelsessager. Hvorfor griber I ikke muligheden for at få udviklet de her tests, så de er tilpasset grønlandsk kultur og sprog?

- Vi bruger ikke psykologiske tests i Grønland, og vi støtter ikke, at de bruges i Danmark. Hvis samtaler med barnet, forældrene og undersøgelser af hjemmet ikke viser noget alvorligt, er der ingen grund til yderligere testning. Hvis man finder grundlag for anbringelse gennem disse samtaler og undersøgelser, er det nok, siger han.

Samtidig mener naalakkersuisoq, at det er godt, at de danske kommuner nu skal gøre brug af den særlige enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog.

- Kommuner i Danmark vil forhåbentlig få en større forståelse for grønlandske opdragelsesmetoder for eksempel, at vi viser omsorg med kropssprog og få ord. Jeg håber, at det kan give en større forståelse.