Det har fulgt hende hele livet. Nu skal Arnârak Bloch forske i selvmordsforebyggelse blandt unge

Arnârak Patricia Bloch husker tydeligt de første gange, hun i de spæde teenageår oplevede, at jævnaldrene mistede livet til selvmord.

Hun oplevede, at Qaqortoq, hvor hun er fra, blev ramt af mørke, tunge skyer, når endnu et ungt menneske havde valgt livet fra. En trist og ubehagelig følelse lå som et slør over byen. En by i sorg.

Arnârak Patricia Bloch er langt fra den eneste her i landet, der har selvmord tæt inde på livet. I årtier har Grønland haft en af verdens højeste selvmordsrater. Men der er også mennesker, der overlever selvmordstanker. Unge mennesker, der når at vælge livet til, inden katastrofen rammer.

I de sidste seks år har Arnârak Patricia Bloch, der er uddannet i folkesundhed, afholdt kurser landet over i selvmordsforebyggelse. Her har hun uddannet fagprofessionelle i, hvordan man taler med unge mennesker om selvmordstanker.

Nu går hun i gang med et ph.d.-projekt, der handler om selvmordsforebyggelse blandt unge mennesker i Grønland. Her skal hun interviewe nogle af dem, der har overlevet selvmordsforsøg om hvilke faktorer, der resulterede i, at de fik livsmodet tilbage.

- Idéen til ph.d.’en opstod under kurserne. Rigtig mange mennesker kom til mig og fortalte, at de havde genvundet livsmodet. De havde forsøgt at begå selvmord, men havde efterfølgende formået at skabe en mening med livet.

- Det er en enorm vigtig viden for os som samfund. Hvis en person har selvmordstanker, er det rigtig vigtigt at høre, hvordan andre i lignende situationer er kommet videre med deres liv, siger Arnârak Patricia Bloch over en telefonlinje fra Norge, hvor hun i dag bor.

Fremmed i eget land

I de sidste mange år har antallet af selvmord her i landet ligget på mellem 40 og 60 om året. Den høje selvmordsrate gør sig også gældende for inuitbefolkningen i Canada og Alaska.

For at forstå hvorfor, at netop inuitbefolkninger er ramt af selvmord, må man se på den koloniale historie, mener Arnârak Patricia Bloch.

1950 og 60’ernes modernisering herhjemme – også kaldet danificeringen – under den danske stat, hvor bygder lukkede, folk blev tvangsflyttet til byer, og mange mennesker måtte omlægge deres levevis, har ifølge Arnârak Patricia Bloch haft stor betydning for, at flere mennesker valgte livet fra.

- Mange mennesker følte sig fremmede i eget land efter koloniseringen.

- Der kom meget arbejdskraft fra Danmark til Grønland for at bygge kirker, boligblokke og alt muligt andet. Jeg er et af resultaterne, min far kom også fra Danmark. Særligt de grønlandske mænd blev sat til at være publikum, mens hele landet var under udvikling. Følelsen af at føle sig fremmed i eget land har været en stærk faktor for, at mennesker ikke ville leve længere, siger hun.

Samtidig har de koloniale tiltag som fratagelse af kultur og sprog, bortadoptioner og påtvungne spiraler sat dybe spor i befolkningen, der stadig trækker tråde til i dag.

Og det har ifølge forskerspirren skabt en kultur, hvor selvmord blev mere normalt.

Fremtiden er lys

Men der er en positiv udvikling i gang, siger Arnârak Patricia Bloch fortsat.

Hun mener, at der er sket en kæmpe forskel i den måde, vi taler om selvmord i dag, i forhold til da hun selv var ung i Qaqortoq.

Dengang var det ikke noget, man rigtig talte om. Men i dag er der kommet meget mere fokus på selvmord, og det er i langt højere grad blev aftabuiseret, mener hun.

I 2023 mistede 39 mennesker livet til selvmord. Det er det laveste antal siden 2015.

- Jeg er så stolt af vores unge mennesker, der vil høres og inddrages. Og vi har nogle dygtige mennesker som vores børnetalsmand Aviaja Lynge og hendes ansatte, der lytter til dem, politisk opbakning i form af finansiering også herhjemme i Selvstyret Paarisa, grønlandske behandlere i Allorfik.

- Så jeg tror, vi er på til et nyt paradigmeskifte, hvor der er meget mere fokus på ungeinddrageinddragelse og de erfaringer, vi har som befolkning, siger Arnârak Patricia Bloch.

Forskningsprojektet går i gang til sommer og varer de næste fire år.