Kujalleq Så skal kandidaterne i manegen

I lørdags skulle kandidaterne til kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq besvare spørgsmål fra vælgerne, men i aften skal politikerne mødes ansigt til ansigt i debatprogrammet Krydsild.

Ifølge politisk redaktør på KNR Nyheder, Jonas Løvschall-Wedel, skal kandidaterne fra de tre partier, der er opstillet i Kujalleq, blandt andet debattere børns forhold på baggrund af børnetalsmanden rapport, som netop slår fast, at Kommune Kujalleq har store udfordringer med at leve op til FNs Børnekonvention om børns rettigheder

Desuden skal politikerne også diskutere turisme og udfordringerne med de små bygder i Sydgrønland, som er ramt af stor fraflytning. 

Djævlen ligger i detaljen

Selvom der normalt af stor enighed blandt partierne, når det drejer sig om kommunalpolitik, er der ifølge KNRs politiske redaktør enkelte områder, hvor partierne skiller sig ud.

- Men som bekendt, så gemmer djævlen sig i detaljen, og her kan man se, at der alligevel er lidt forskel på, hvor de lægger deres fokus, siger Jonas Løvschall-Wedel.

Under lørdagens vælgermøde talte Siumut og Atassut meget om erhvervsudvikling og bygning af boliger, mens Inuit Ataqatigiit slog mere på menneskerettigheder og på de sociale tiltag.

- Selvom alle egentlig var enige om de her emner, så var der forskel på, hvad de prioriterede at tale mest om, fortæller Jonas Løvschall-Wedel, som er vært på den danske del af Krydsild.

Debatten starter klokken 19:30 på grønlandsk og 20:40 på dansk, og bliver sendt direkte på både KNR tv og i radioen.

 

 

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt