Kommandørkaptajn: Roligt ved løst fjeld
Inspektionsskibet Vædderen holdt tirsdag øje med den fjeldside, hvor et stort område har løsnet sig og kan udløse en ny flodbølge, hvis også det styrter i havet.
Det er der dog ikke noget, der tyder på i øjeblikket, fortalte kommandørkaptajn og chef på inspektionsskibet Vædderen, Søren Kjeldsen til KNR tirsdag.
- Vi har ikke umiddelbart set tegn på yderligere fjeldsskred. Det har været stille heroppe, siger Søren Kjeldsen,
Vædderen har blandt andet haft den opgave et holde øje med det løsnede fjeldsstykke, der truer med at forårsage en ny flodbølge i Karrat Isfjord.
- Når det først har løsnet sig én gang, så er det i princippet løs klippe der kan fortsætte ned i havet. Så der er fortsat risiko i området, vurderer Stefan Bernstein, statsgeolog ved GEUS.
Bølger vil være 45 minutter om at nå Uummannaq
Bernstein fortæller, at det løse stykke fjeld er på omtrent samme størrelse, som det der forårsagede flodbølgen lørdag aften. Her vurderede Arktisk Kommando, at fjeldet var cirka 300 gange 1100 meter løst fjeld, der hænger i 1000 meters højde, cirka halvvejs oppe af det 2000 meter høje fjeld ved Karrat Isfjord.
Hvis fjeldsiden styrter i havet, forventer beredskabet, at der vil gå omkring 45 minutter før tsunamibølger når Uummannaq by. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Qaasuitsup Kommunia:
- Dette vil give borgerne mulighed for at søge tilflugt til højere tilflugtsted, skriver kommunen i pressemeddelelsen.
Store temperatur skift ødelægger klippen
Med hensyn til årsagen til fjeldskreddet er eksperterne stadigvæk usikre på, om det var et jordskælv som udløste fjeldskreddet:
- Geofysikerne er noget usikre på stadigvæk, om rystelserne, som blev opfanget på målestationen i Nuugaatsiaq, skyldes et jordskælv, der så satte et fjeldskred i gang, eller om de skyldes de jordrystelser, der kom på grund af fjeldskreddet, forklarer Stefan Bernstein fra GEUS.
LÆS OGSÅ Spræng fjeldet
Han fortæller, at fjeldskred er en naturlig proces:
- Der er store temperaturpåvirkninger af sådan en fjeldside. Den vender mod syd, og det er en meget stejl fjeldside. Det vil sige, at den suger varme til sig om sommeren og varmer sig kraftigt op. Og om vinteren er det meget koldt i området - måske minus 20-25 grader i længere perioder. De voldsomme temperaturskift betyder, at der er en påvirkning af klippen, som betyder, at den går i stykker, siger Stefan Bernstein.
LÆS OGSÅ Se de første billeder fra Nuugaatsiaq efter katastrofen