ANALYSE Risikoen for skibsulykker er størst nær Grønlands storbyer

Hvert 3. år vil et større skib rent statistisk forulykke i Grønlands farvande. Til gengæld vil der gå 33 år imellem en skibsulykke, som fører et olieudslip med sig til mulig skade for havmiljøet.

Sådan lyder et par af vurderingerne i en netop offentliggjort analyse om havmiljørisici i Grønland, som en gruppe under Den Værnsfælles Forsvarskommando, Selvstyret og Forsvarsministeriet står bag, mens firmaet DNV GL har udformet selve analysen.

Analysen er en forløber til en stærkt forsinket rapport om Forsvarets fremtidige opgaver i Arktis, som ventes at udkomme i maj. 

Havmiljørisiko-analysen danner forinden et billede af, hvordan skibstrafikken er i Grønland i dag og frem til 2027, samt risikoen for skibsulykker, og hvordan olieudslip vil påvirke livet i havet.

Læs også Rekord mange krydstogter på vej

Lav skibstrafik - størst i Vestgrønland

Analysen fastslår, at der generelt kun forventes en mindre stigning - helt præcis 24 procent - i skibstrafikken i Grønland over de næste 10-11 år. Det sker, fordi der endnu ikke er kommet rigtig gang i råstofindustrien.

Dog sker 80 procent af al passagertrafik i Grønland inden for 3 sømil fra kysten, hvor risikoen for ulykker er størst. 

Især ved de større byer i Sydvestgrønland, hvor der er mest havne-aktivitet, siger Jens Peter Holst-Andersen, orlogskaptajn i Værnsfælles Forsvarskommando, som er en af medforfatterne til analysen, til KNR.

- Enhver, der er bekendt med Grønland, ved, at sejler man tæt på Grønland, er der en fare for, at man kan støde på grund eller på anden måde komme galt afsted. Sejler man ude på åbent hav, er der ikke særlig stor sandsynlighed for grundstødning.

Den store skibstrafik i Vestgrønland betyder også, at det er havlivet ud for Nuuk og op til Ilulissat, der har størst risiko for at blive ramt. Særligt fuglelivet og pattedyr er særligt udsatte her, fastslår analysen.

Læs også De Konservative vil fordoble Arktis-budget

Læs også Første krydstogt gennem Nordvestpassagen

Minimal fare for olie- og kemikalieudslip

Til gengæld er sandsynligheden lille for et olie- eller kemiudslip i havet. Tankskibe sejler nemlig altid længere end 3 sømil fra kysten og vurderes til at kunne forulykke med et udslip hver 33. år.

Imens passerer der i dag slet ikke kemikalieskibe i grønlandsk farvand.

- Ser vi så på risikoen for ulykker hos skibe, der også medfører olieforurening (..) viser analysen heldigvis, at det er en meget, meget begrænset risiko, der er for det. Der er ikke nul risiko for det, men det er begrænset sammenlignet med mange andre farvande, siger Jens Peter Holst-Andersen.

Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt der er behov for et stærkere havberedskab fra dansk eller grønlandsk side, men siger dog:

- Jeg tror ikke, at jeg tager munden for fuld, hvis jeg siger, at beredskabet i dag er noget, vi skal kigge på. Det er noget danske og grønlandske myndigheder skal kigge på, og gerne i fællesskab.

Det har ikke været muligt at få en kommentar på analysen fra chefen for Arktisk Kommando, Kim Jørgensen, fra Departementet for MIljø, Natur og Justits eller fra Selvstyrets selskab, Greenland Oil Spill Response A/S.

Senere på året forhandler Folketingets partier om et nyt Forsvarsforlig, der bl.a. omfatter Forsvarets opgaver i Arktis.

Du kan læse analysen på engelsk her samt et resumé af analysen på dansk her