Forsvarsminister: Regeringen vil bevare Kangerlussuaq

Der er stadig behov for Kangerlussuaq lufthavn i fremtiden. Det meddelte forsvarsminister Trine Bramsen (S) torsdag under et kort samråd i Folketinget.

- Jeg kan overordnet sige, at vi har ikke planer om at lukke Kangerlussuaq ned. Det er det, der står klart, lød det fra Trine Bramsen.

LÆS OGSÅ Minister skal give svar om Kangerlussuaqs fremtid

Ifølge forsvarsministeren har Arktisk Kommandos fly stadig behov for adgang til Kangerlussuaq, hvor størstedelen af Forsvarets fly i Arktis i dag letter og lander.

Og de stabile vind- og vejrforhold ved atlantlufthavnen er også i fremtiden afgørende for rednings- og forsvarsopgaver hos Arktisk Kommando.

- Hvis vi skal sørge for, at der er et ordentligt redningsberedskab, og hvis vi har de militærstrategiske overvejelser, der ligger til grund for også at beskytte Arktis-området, så står det jo ret klart, at Kangerlussuaq er væsentlig, sagde Trine Bramsen.

Den danske regering har dermed foreløbig afvist udsigten til en bygdelukning af Kangerlussuaq, der i dag har omkring 500 indbyggere. Størstedelen arbejder enten i lufthavnen eller i stillinger, der er afhængige af lufthavens aktiviteter.

Minister: Venter på Naalakkersuisuts ønsker

Den nye S-regering følger dermed den linje, som Løkke-regeringen lagde op til i foråret, nemlig at bevare Kangerlussuaq.

Udmeldingen kommer, imens en arbejdsgruppe med personer fra Selvstyret og Forsvarsministeriet i Danmark drøfter Kangerlussuaqs fremtid.

Selv om arbejdsgruppen blev nedsat i foråret, fandt første egentlige møde først sted 25. august, netop i Kangerlussuaq, oplyste Trine Bramsen.

Hun forventer dog, at Forsvarsministeret og Naalakkersuisut kan indgå en 'principaftale' om Kangerlussuaqs fremtid i løbet af efteråret.

LÆS OGSÅ NATO er storforbruger af Kangerlussuaq lufthavn

Men det kræver, at Naalakkersuisut melder klart ud, hvad den har af ønsker for Kangerlussuaqs fremtid - herunder hvordan lufthavnen skal være i forhold til adgang for indbyggerne i området.

- Det er væsentligt at få klarhed over, hvordan Grønland forholder sig til Kangerlussuaqs fremtid? Som bekendt har lufthavnen i Kangerlussuaq stor betydning for Grønlands næststørste by, Sisimiut, og spørgsmålet om fortsat civil adgang vil selvfølgelig være en faktor, som regeringen ser positivt på, sagde Trine Bramsen under samrådet.

Tavse politikere til samrådet

I efteråret 2018 meddelte USA, at den amerikanske regering ønsker at investere i Grønlands infrastruktur - forventligt i lulfthavne - hvis det kan komme både militær og lokalbefolkningen til gavn.

Præcis hvem der skal betale for en fremtidig drift af Kangerlussuaq lufthavn og bygd, og hvad det vil koste, kunne forsvarsminister Trine Bramsen dog ikke svarer nærmere på.

Men Forsvarsministeriet meddelt USA, at Danmark ønsker at Arktisk Kommando fortsætter i Kangerlussuaq.

LÆS OGSÅ Amerikanerne har brug for adgang til Kangerlussuaq

Selv om lufthavne i Gørnland har været et af de varmeste emner de senest par år, var spørgelysten blandt politikerne under samrådet ualmindelig lille. 

Mødet varede blot 17 minutter, og kun initiativtageren til samrådet, Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit, fulgte op med kommentar og spørgsmål efter forsvarsministerens oplæsning.

- Jeg hører det sådan, at man fra regeringens side ikke ønsker at lukke Kangerlussuaq ned. Det er i hvert fald en lovning, som jeg synes, er interessant at høre, sagde Aaja Chemnitz Larsen.

Du kan se eller gense samrådet her.