NATO er storforbruger af Kangerlussuaq lufthavn

Rettelse 4. november, klokken 18.43: I første udgave stod, at danske forsvarsfly har landet 278 gange i Kangerlussuaq i 2016. Det var en fejl. Det korrekte antal er 255 landinger, som der retteligt står herunder.

I 2016 landede eller lettede militære fly fra USA 278 gange i Kangerlussuaq. Til sammenligning stod det danske forsvar for lidt færre aktiviteter, nemlig 255 landinger eller afgange i Kangerlussuaq – i alt 533 militære operationer af NATO-fly.

Det fremgår af en rapport om Kangerlussuaqs fremtid, som Departementet for Boliger og Infrastruktur har fået udarbejdet af Rambøll.

Dermed blev Kangerlussuaq i 2016 benyttet omtrent lige så meget til militære formål som til civile atlantflyvninger, fremgår det også af rapporten, som Finans- og Skatteudvalget samt Anlægsudvalget i Inatsisartut fik tilsendt i juli i år.

Forsvarsaftale indbringer millioner til landskassen

Opgørelsen giver et billede af, at både dansk og amerikansk forsvar i høj grad er afhængige af en atlantlufthavn i Grønland.

I dag er de to landes forsvar garanteret adgange til Kangerlussuaq gennem en række aftaler, herunder en aftale mellem Mittarfeqarfiit og det tidligere hjemmestyre fra 2001. Den løber frem til udgangen af 2020 og pålægger Kangerlussuaq lufthavn at holde åbent for det danske forsvars aktiviteter.

LÆS OGSÅ USA har indflydelse på fremtiden for Kangerlussuaq Lufthavn

Aftalen indbringer årligt 6,4 millioner kroner til landskasse og Mittarfeqafiit fra den danske stat, og aftalen skal formentlig forlænges, fremgår det også af rapporten.

- Det antages, at der fortsat skal være mulighed for at militære flyvninger til og i Grønland, bl. a. af suverænitetshåndhævelse. En nedgradering af Kangerlussuaq Lufthavn vil nødvendiggøre en drøftelse af aftalerne med henholdsvis Forsvaret og USAF, står der.

Nuuk eller Ilulissat skal være delvis militære lufthavne

Rapporten fra Rambøll er en samfundsøkonomisk analyse, som kort fortalt konkluderer, at jo mindre Kangerlussuaq lufthavn bliver, desto mere økonomisk rentabel vil den være, når Nuuk og Ilulissat i fremtiden modtager atlantfly.

Det militære område i Kangerlussuaq lufthavn er i dag på 140.000 kvadratmeter. Til sammenligning udgør det civile område 18.000 kvadratmeter. Og bliver Kangerlussuaq nedgraderet til en landingsbane på 1.199 meter eller kortere, vil både dansk og amerikansk forsvar skulle have adgang til Nuuk og/eller Ilulissat lufthavn i stedet.

LÆS OGSÅ Amerikansk aftale vil være til stor gavn for os

Det bliver dog muligvis med krav på et mindre militærareal end i Kangerlussuaq i dag, påpeger rapporten.

I kølvandet på den danske regerings ønske om at medfinansiere atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat har USA meddelt, at landet også er parat til at støtte udvidelsen af lufthavnsinfrastrukten i Grønland.