Professor: Usunde indkøbsvaner kan ses i folkesundheden

Sodavand, øl, cigaretter og fastfood. Det skorter ikke på de mindre sunde fødevarer, når vi handler ind, viser en ny opgørelse, og det er dårligt nyt for den generelle sundhed i befolkningen. 

- Både den usunde mad, tobak og alkohol er dårligt for folkesundheden, og det kan man se i sygdomsmønsteret, siger Peter Bjerregaard, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed med speciale i Grønland. Han peger på, at flere livsstilsbetingede sygdomme er i vækst: 

- Samtidig med, at der bliver spist usund mad - og det bliver der i tiltagende grad - så er der også nærmest en fedmeepidemi, hvor flere og flere bliver overvægtige.

KNR har præsenteret ham for en fornyligt offentliggjort liste fra Paarisa i samarbejde med alle landets dagligvarebutikker, der viser, at det i høj grad er usunde fødevarer, som sælger godt i butikkerne. På top 30 listen for 2023 ligger frugt og grønt henholdsvis som nummer fire og ni, men ellers er det i høj grad usunde fødevarer, der dominerer listen. Øverst ligger sodavand, øl og cigaretter. 

100 kroner mere på usund mad

Det kommer ikke bag på Peter Bjerregaard, at der ryger flere usunde end sunde fødevarer i indkøbskurvene. Professoren har beskæftiget sig indgående med folkesundheden her i landet, og tallene fra butikkerne og Paarisa flugter med det, han har set i sine undersøgelser. 

- Jeg har lavet en analyse over, hvor mange penge folk bruger på dagligvarer, hvor jeg har kigget på det, folk spiser, og regnet ud, hvor mange penge folk bruger på de enkelte fødevarer ved at sammenholde det med priserne i butikkerne, forklarer han og fortsætter:

- Folk handler for lige over 700 kroner om ugen. Her køber de sund mad for 314 kroner og for 420 kroner usund mad plus tobak og alkohol. Og både den usunde mad og tobak og alkohol er jo dårligt for folkesundheden. 

Peter Bjerregaard peger på, at der ikke findes stærke historiske tal for, hvordan folks kostvaner har udviklet sig på længere sigt, men at man dog ved, at der er sket væsentlige ændringer i folks kostvaner.

- Det vi kan følge tilbage til omkring år 1900, altså over 100 år, er, at der bliver spist færre havpattedyr og fisk. Siden 1993 (hvor de første store befolkningsundersøgelser af sundhed blev lavet, red.), kan vi se, at der stadigvæk bliver spist mindre grønlandsk mad, og at der bliver spist mere importeret kød.

- Der bliver også spist en lille smule mere frugt og grøntsager, men det er altså ikke meget, siger han og henviser til, at det flugter meget godt med tal fra Paarisa og dagligvarekæderne.

Tallene viser, at der er sket en stigning på én procent i salget af frugt og grønt i 2023, sammenlignet med året før. 

Et spørgsmål om vaner

Peter Bjerregaard vurderer, at tendensen ikke er et spørgsmål om, at folk ikke ved, at det er vigtigt at tænke over sundheden i det, man køber og spiser. Det handler om, at det ikke er så lige til at skabe nye vaner.

- Der er så meget snak om det i det offentlige rum, at det ville undre mig, hvis der var nogen, der ikke vidste, at det ikke er så godt. Det har nok snarere noget at gøre med vaner og præferencer, og at man vil godt have meget kød, siger han og understreger at priser og tilgængelighed selvfølgeligt også spiller en rolle her i landet. 

Samtidigt er det dog ikke fordi, at udviklingen i kostvaner herhjemme adskiller sig synderligt fra tendenser i resten af verden:

- Overordnet set, så er det det samme billede. Altså, at der bliver spist mere usund kost, mere slik, flere kager, sodavand og fast food og lignende. Og mig bekendt gælder det i hvert fald i næsten hele verden, siger han med det forbehold, at han ikke har detaljerede tal på området. 

Den seneste opgørelse over sundheden her i landet udkom i 2018. Peter Bjerregaard og hans kollegaer begynder arbejdet med den næste af slagsen i september i år, og resultaterne fra den forventes at lægge klar i slutningen af 2026.