Usunde varer fylder i indkøbskurvene. Men en fælles indsats skal hjælpe bedre vaner på vej
Går man i Brugseni, Pilersuioq, Pisiffik eller Akiki og kigger ned i folks indkøbsposer, er der en stor sandsynlighed for, at man spotter sodavand, alkohol eller cigaretter.
Det var nemlig de tre mest solgte varer i dagligvarebutikkerne sidste år.
Det viser en opgørelse fra Paarisa i samarbejde med alle landets supermarkeder.
Listen over de indkøbte varer er en del af projektet ”Kattulluta Inuuneritta – Sammen om det gode liv”, der er et partnerskab mellem netop Paarisa og detailhandlen. Målet er at fremme sundhed og trivsel ved at øge salget af sunde fødevarer. Men årsrapporten for sidste år, der netop er udgivet viser, at der er et stykke vej endnu.
- Vi ved jo godt, at vi ikke er i mål endnu, og at det ikke er nogle fantastiske resultater, der kommer ud. Det er jo ikke nogen hemmelighed, for vi har jo også valgt at vise det meget tydeligt, at sodavand og øl er nummer et og to, siger Linnea Katharina Möger, der er projektleder i Paarisa og fortsætter:
- Det er nemlig vigtigt for os, at vi både formidler de gode og de dårlige nyheder omkring folkesundheden i Grønland.
På listens fjerdeplads finder man frugt og på niendepladsen grønt, men ellers er det i høj grad mindre sunde varer, der ruller over kassebåndene i landets dagligvarebutikker.
Ud over sodavand, øl og tobak finder man for eksempel også flere fastfood-kategorier, energidrik, anden tobak end cigaretter, slik, chips, snus og lyst brød i top 30 for 2023.
Det skal være nemmere at træffe det sunde valg
Projektet ”Kattulluta Inuuneritta – Sammen om det gode liv” blev sat i værk i 2020 og kører frem til 2030. I år er andet år man har lavet en liste over de mest solgte varer, og den viser altså, at der er et stykke vej endnu, før folks indkøbsvaner er vendt.
Linnea Katharina Möger understreger, at det tager tid at ændre vaner, og at første skridt handler om at skabe bevidsthed om vanerne og at gøre det nemmere for folk at træffe det sunde valg.
- Det viser jo, at det er vigtigt, at vi begynder at tale om, at fremme salget af de sunde varer. Hvis vi skal have ændret vores forbrugsvaner, så skal vi også være bevidste om, hvilke forbrugsvaner vi egentlig har, siger Linnea Katharina Möger.
Paarisas rolle i partnerskabet er i høj grad at støtte butikskæderne i at øge salget af de sunde varer, og her oplever man, at de enkelte butikker gør en rigtig god indsats.
- Detailhandlen er til dagligt konkurrenter, og vi har fået dem til at sætte sig sammen og snakke om det her, for at skabe noget fokus omkring folkesundheden og sundhed og trivsel i Grønland, siger Linnea Katharina Möger og fortsætter:
- Med det her partnerskab er vi nået til enighed om en målsætning om at fremme det gode liv. Det er ikke noget, man har set før, og det tror jeg, vi skal holde fast i, er en god ting, siger hun.
Butikkerne kan gøre meget, men i sidste ende er det op til borgerne
En anden vigtig opgave for Paarisa i partnerskabet er at formidle den viden og de resultater, der kommer ud af projektet videre til borgerne, så de bliver inddraget i målet om at få flere sunde varer i indkøbsposerne.
Det er nemlig ikke bare sådan lige at få folk til at købe flere sundere varer, for det er andre faktorer end sundhed, der vejer tungere, når folk handler ind.
- Noget af det, vi også har forsøgt over de sidste to år, er at få indblik i, hvad det er forbrugerne vægter. Og der ser vi, at det er kvaliteten, om det er børne- og familievenligt og prisen, som betyder noget for, hvad de putter ned i deres kurve, fortæller Linnea Katharina Möger.
Men netop derfor er det også meget vigtigt at få butikkerne med i kampen for de sundere indkøbsvaner, lyder det.
- Butikkerne kan gøre en enorm stor indsats på det her område ved at promovere de sunde varer, ved at lave forskellige pristilbud, have et bredere sortiment og placere det forskellige steder, så det vækker opsigt i butikken.
- Men i sidste ende er det forbrugerne, som skal lægge de sunde varer ned i kurven, forklarer Linnea Katharina Möger.
Forbedringerne kommer med tiden
Hun anerkender, at der trods den samlede indsats er et stykke vej endnu, men peger også på at projektet netop prøver at ændre folks vaner på den lange bane.
- Jeg tror også, det er vigtigt at nævne, at vi har jo ikke ændret på noget lige nu og her eller i morgen. Det er en sundhedsfremmende indsats, som er langsigtet. Vi håber og tror på at kunne se en udvikling over tid, siger hun.
Og der er da også flere positive takter at spore. Projektets årsrapport for 2023 viser for eksempel, at der er sket en stigning på én procent i salget af frugt og grønt sammenlignet med året før. Der er også sket en stigning på to procent i salget af nøglehulsmærkede varer, altså varer med en bedre ernæringsmæssig sammensætning, og så viser den ikke mindst, at 43 procent af forbrugerne nu kender til partnerskabets logo og formål.
