Narsaq-området kan forvente store forandringer, hvis en mine åbner i Kuannersuit, vurderer professor med speciale i storskalaprojekter.

Professor: Mine vil forandre Narsaq for evigt

En mine i Kuannersuit vil forandre Narsaq socialt og økonomisk for altid - på godt og ondt, vurderer professor med speciale i storskalaprojekter.

Narsaq vil for altid blive forandret med en mine i Kuannersuit.

Det vurderer Anne Merrild Hansen, civilingenør og professor med speciale i storskalaprojekter ved Ilisimatusarfik i Nuuk og Aalborg Universitet.

- Et projekt af den slags vil betyde, at byen vil ændre karakter - at samfundet vil ændre karakter, siger hun.

Anne Merrild Hansen er selv opvokset i Narsaq, har studeret minebyer i Arktis og undersøgt fordele og ulemper for især indbyggere og områdets økonomi, hvis der kommer en mine.

Og en mine vil med sikkerhed påvirke måden, borgere i Narsaq lever og indretter sig på, vurderer hun.

Antal ansatte i Kuannersuit-minen

Anlæggelsen af minen vil tage 3 år og kræve cirka 1.100 medarbejdere. Cirka 200 medarbejdere vil være grønlandske, mens resten er udefrakommende.

I driftfasen vil over 700 medarbejdere arbejde i minen. Mindst 300 medarbejdere vil være grønlandske borgere.

Kilder: Greenland Minerals rapporter, VSB og VVM - begge fra 2020

I dag bor der cirka 1.300 mennesker i Narsaq. Ifølge Greenland Minerals miljøvurdering fra december 2020 vil minen i Kuannersuit skulle bruge op til 1.100 ansatte i anlæggelsesperioden.

Arbejdere udefra vil bo i en midlertidig lejr og i Narsaq og Narsarsuaq.

Når minen er i gang - forventligt i 37 år - vil over 700 personer arbejde i minen, heraf mindst 300 grønlændere. Tilrejsende vil skulle bo i en ny landsby tæt ved minen, oplyser Greenland Minerals.

- Man forventer, at de fleste vil komme udefra. De, der kommer ind og arbejder, er typisk mænd, siger Anne Merrild Hansen.

Det forudser Greenland Minerals også i selskabets Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Selv med et stærkt fokus på at få kvinder i Narsaq i arbejde, vil der overvejende være stillinger til mænd.

LÆS OGSÅ Miljøorganisation kalder planer om syreanlæg i Kuannersuit for absurde

I andre minebyer har det medført en mere maskulin kultur, siger Anne Merrild Hansen.

- Vi ved, at der generelt opleves øget sexchikane i mange minebyer over for kvinderne, og vi kender også historierne fra dengang mange unge tømrer kom til Grønland i G50- og G60-tiden, hvor der opstod uønskede gravidteter og faderløse børn.

Også øget narkomisbrug, chikane og vold mellem lokale og udlændinge er typisk i store minebyer. Men det kan afhjælpes, understreger Anne Merrild Hansen

Og det forsøger Greenland Minerals også at undgå. Ifølge selskabet skal alle ansatte underskrive et 'adfærdskodeks'. Det indeholder blandt andet forbud mod alkohol og narko, krav om uddannelse i kulturel bevidsthed og forbud for udefrakommende arbejdere til at besøge værtshuse.

Til gengæld er sport og social samvær med lokale beboere, der 'betragtes som socialt gavnlidt' tilladt.

Økonomisk boom i Narsaq 

Men arbejdspladser er også lig med penge. I årtier har Narsaq kæmpet med fraflytning og mangel på jobs. Og her vil en mine i Kuannersuit kunne blive en stor hjælp.

- Dem, som oplever et Narsaq i afvikling, og som ønsker, at der skal en øget økonomi i omløb og flere aktiviteter, vil se det her som et kærkommen tiltag, siger Anne Merrild Hansen.

I minebyer i Alaska og Canada har indbyggere, som ønsker at arbejde i minen eller i industrien, som sælger varer og serviceydelser til minen og dens ansatte, oplevet store gevinster. 

Byerne er blevet mere driftige, og det kan mærkes i økonomien hos personer, som tager del i udviklingen. Det vil også ske i Narsaq, vurderer Anne Merrild Hansen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: God idé med syreanlæg i Kuannersuit

- Narsaq vil blive mere driftig, siger hun og tilføjer:

- I nogle af de minebyer er der opstået grupperinger af folk: Der er dem, der forstår at tage del i udviklingen og få en øget økonomi og har et overskud til at blive en del af udviklingen.  

For andre beboere kan livet blive ekstra hårdt, særligt for de, der i forvejen er socialt belastede. Trods uddannelse og opkvalificering til minens medarbejdere, opstår der tit konkurrence om arbejdspladserne og dermed et socialt pres.

- De svage grupper, som tit ikke får gavn af udviklingen, er også dem, der risikerer at falde i et øget misbrug, og det betyder, at der i lokalsafmundet kan ske en øget ulighed blandt de mennesker, der bor der, siger Anne Merrild Hansen.

Risiko: Narsaq lukker, når minen lukker

Selv om der er gode chancer for et økonomisk rigere Narsaq-område, oplever mange byer med storskalaprojekter også, at hovedparten af områdets økonomi er knyttet til minen.

Og når minen så lukker, lukker byen også - eller bliver stærkt affolket. Den risiko er der også for Narsaq, siger Anne Merrild Hansen.

-  Når man bliver afhængig af primært én type indtægt i et lokalsamfund, bliver man mere sårbar, også når projektet afsluttes. Det er et reelt bekymringspunkt, om Narsaq vil blomstre op og dø ud med minen.

LÆS OGSÅ Greenland Minerals er kede af naalakkersuisuts bombe-aflysning

Men det behøver ikke at gå sådan. For som en del af forberedelserne har Greenland Minerals også skulle lave en aftale med kommunen og Selvstyret om, hvordan lokalområdet kan få gavn af en mine i Kuannersuit.

Det drejer sig for eksempel om at uddanne lokale, købe varer lokalt og støtte projekter, der kommer hele lokalsamfundet tilgode. Og her kan man i de 37 år, som minen skal være i drift i, sikre, at flere arbejdspladser også kan fungere, når minen lukker.

- Der tænker jeg, at man strategisk kan undersøge, hvordan man kan støtte alternative erhverv, så de også er bæredygtige på den anden side af en mine og kan bruges i andre sammenhænge end lige til minedrift, siger Anne Merrild Hansen.

Kommentarer

Forebyg smitte mod coronavirus

Corona-status i Grønland

  Antal testede 19.065
  Antal smittede 30
  Antal raskmeldte 30
  Antal indlagte 0
  Antal i respirator 0
  Antal døde 0
Kilde: Nunatsinni Nakorsaaneqarfik
  Opdateret:
  24. februar 2021 kl. 11:00