En vigtig del af det omstridte mineprojekt i Kuannersuit handler om, hvor meget af forarbejdningen af mineralerne, der skal foregå ved minen i Sydgrønland, og hvor meget der skal foregå i udlandet.

Jo mere af processen der foregår i Grønland, desto flere arbejdspladser får minen brug for, og samtidig kan Selvstyret hente flere penge til landskassen gennem skatter og afgifter.

Men processen kræver hundredtusindvis tons af kemikalier om året, og det skaber bekymring for miljøet.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: God idé med syreanlæg i Kuannersuit

Det mest sandsynlige scenarie er, at mineselskabet Greenland Minerals bygger en stenknuser og et raffinaderi ved minen.

Det er især raffinaderiet, hvor der skal bruges kemikalier. Her vil Greenland Minerals bruge op mod 300.000 tons salt- og svovlsyre om året til at adskille de sjældne jordarter og uranen fra malmen.

Det er tal, der vækker bekymring hos miljøorganisationen NOAH, der er modstander af mineprojektet.

- Tanken om, at man kan holde det her ude af miljøet, og at det ikke forurener vandveje og havet omkring Kuannersuit og Narsaq, er jo absurd, siger Niels Henrik Hooge, talsmand for NOAH.

Mineselskab maner til ro

Naalakkersuisoq for råstoffer Jens-Frederik Nielsen har tidligere sagt, at han er fortaler for, at så meget som muligt af forarbejdningen sker i Grønland.

Hos Greenland Minerals påpeger mineselskabet, at man blot følger Selvstyrets ønsker, men man kan dog godt forstå reaktionen.

- Det lyder måske skræmmende, men virkeligheden er, at det kan implementeret uden at skabe unødvendig bekymring for miljøet eller befolkningssundheden, siger John Mair, administrerende direktør i Greenland Minerals.

Helt den samme optimisme for miljøsikkerheden lyder dog ikke fra Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN).

De to institutioner har siden 2015 vurderet de miljørapporter, som Greenland Minerals har afleveret, og netop i forhold til depoterne, lyder vurderingen, at selskabet stadig ikke kan dokumentere, at der ikke vil ske forurening af miljøet fra depoterne.

I et høringssvar anbefalder de, at Greenland Minerals skal lave flere undersøgelser og skriver videre:

- Selskabet skal dokumentere, at den beskrevne løsning er tilstrækkelig til at forhindre spredning af forurening til miljøet på både kort og lang sigt efter minelukning.

Endelig beslutning ikke taget

Hvorvidt mineprojektet kommer til at indeholde et raffinaderi, er dog ikke endeligt besluttet. Det understreger Jess Svane, der er naalakkersuisoq for miljø.

- Vi skal først beslutte, hvilken retning vi skal tage efter høringen og borgermøderne, siger Jess Svane.

Borgermøderne er en del af høringsperioden for mineprojektet, hvor offentligheden kan komme med indspark til projektet.

Herefter venter en længere proces, hvor selskabet skal justere projektet og blandt andet lave produktions- og nedlukningsplaner. Først efter det kan Naalakkersuisut godkende projektet.