Presset sundhedsvæsen: Yderst vanskeligt siger naalakkersuisoq

Der mangler personale i sundhedsvæsenet. Og nu er problemet så stort, at kvinder kan blive sendt til Nuuk for at føde, og patienter i højere grad skal overflyttes til Danmark.

Kort sagt drosler sundhedsvæsenet simpelthen ned på aktiviteterne hen over sommeren på grund af personalemangel.

Det var meldingen fra Departementet for Sundhed i går. 

Og det er alvorligt, siger Mimi Karlsen, der er naalakkersuisoq for sundhed (Inuit Ataqatigiit). 

- Med hensyn til rekruttering befinder sundhedsvæsenet sig i en yderst vanskelig situation. Mandskabsmanglen er mærkbar i forskellige byer… Eller rettere sagt: Hele landet er ramt, siger hun til KNR. 

Hvor stort problemet er på en skala fra et til 10 vil hun ikke sige. 

Hun ved ikke præcist hvor mange læger og sygeplejersker, der mangler og henviser til Landslægeembedet. 

- Vi rekrutterer jo læger og andet sundhedspersonale primært i Danmark. Men de har også problemer i Danmark med mangel på læger og sygeplejersker. Da det er et problem i de nordiske lande, påvirker det selvfølgelig også os, siger Mimi Karlsen. 

Siger op og svært at ansætte nye

I maj afleverede Sundhedskommissionen en længe ventet betænkning over tilstanden i det grønlandske sundhedsvæsen. Og den konkluderer, at netop sundhedsvæsenet ikke er en særlig frisk patient. 

Rekruttering og fastholdelse er en stor og vedvarende udfordring. Det er svært at ansætte nyt personale og mange opsiger deres stillinger.

I maj var ansat cirka 1.600 i sundhedsvæsenet, hvoraf cirka 900 er fastansatte. Der er cirka 1.500 nye ansættelser årligt.

Særligt blandt sygeplejerskerne er der stor udskiftning. 53 procent af de uddannede, grønlandsktalende sygeplejersker er ikke længere i faget og er flygtet til andre brancher.

Et andet problem er sprog. Det er nemlig ikke unormalt, at lægen, du møder på et grønlandsk sygehus, udelukkende taler dansk. Sprogvanskeligheder har en stærkt negativ effekt på kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale, viser et studie.

Studiet viser også, at der mangler grønlandske ord for faglige begreber om sundhed og sygdom, og det gør de grønlandsksprogede patienter mere sårbare og afhængige af en professionel tolk.

Flere danske læger skal sendes til Grønland

Ifølge Mimi Karlsen arbejder Naalakkersuisut på at finde løsninger på problemet. Hun oplyser, at hun har snakket med den danske sundhedsminister, Sophie Løhde (V), om at sende flere læger, der arbejder i det danske sundhedsvæsen, til Grønland i en periode.

- Sidste gang jeg snakkede med dem, fik jeg at vide, at de har taget opgaven til sig, siger hun.

Desuden peger hun på, at Naalakkersuisut lige har talt med verdenssundhedsorganisationen WHO om at styrke samarbejdet. Men det er initiativer, hvis virkninger vi i Grønland først vil kunne mærke i fremtiden. Lige nu kører sundhedsvæsenet på lavere blus. 

Og derfor henstiller Mimi Karlen til, at borgerne tager mere ansvar for deres sundhed.

- Befolkningen må vide, at det er vigtigt, at vi passer på hindanen. Især nu hvor der er personalemangel i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven. Blot i år er der afsat 1,7 milliarder kroner.