VIDEO Politisk arbejde om kommunefogederne startet

Efter Qanorooqs dækning af manglende kommunefogeder i bygderne, vil folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen mødes med justitsminister Søren Pind og Politimesteren for Grønland.
Skrevet af Arnaq Nielsen
07. august 2015 13:44

Nu vil der blive taget politisk hånd om manglen på kommunefogeder i en tredjedel af bygderne.

- Jeg har taget kontakt til politimesteren, hvor jeg har bedt om et møde, hvor jeg ønsker at få oplyst, hvilke udfordringer der er ved ansættelse af kommunefogeder, siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen til KNR.

Læs også VIDEO Manglen på kommunefogeder rammer også sundhedscentrene

Oplysningerne ved mødet vil blive forelagt justitsminister Søren Pind i slutningen af august.

- Hvis jeg får nogle meget konkrete ting, så vil jeg tage dem med ned til møde med justitsministeren, hvor jeg vil spørge om han vil med til, at gøre det nemmere at få ansat flere kommunefogeder, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Læs også VIDEO Mangel på kommunefogeder i bygderne

Og formanden for KANUNUPE er bekendt med de forhold, som kommunefogederne kan have.

- Det spiller en stor rolle, at der ikke stilles faciliteter som et kontor til rådighed. Det hører med til problemerne, siger formanden for KANUNUPE, Jens Kristian Therkelsen til KNR.

Læs også Kommunefogedernes vilkår forbedret

Politiet hører stadig under Danmark og en eventuel bevilling afgøres der.

- Hvis der er nogen økonomiske ønsker, så vil jeg tage dem med til finanslovsforhandlingerne, og forhandlingerne begynder om kort tid, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Læs også På jagt efter nye kommunefogeder

Lønnen for kommunefogeder blev hævet i 2012. Blandt andet fra 7.300 kroner om året til 75.000 kroner. Tidligere var lønnen afhængig af størrelsen på bygderne.