VIDEO Manglen på kommunefogeder rammer også sundhedscentrene

En tredjedel af bygderne mangler kommunefogeder. Manglen på kommunefogeder går ikke kun ud over borgerne. Medarbejderne i sundhedscentrene har også deres behov.
Skrevet af Arnaq Nielsen
06. august 2015 17:23

I Akunnaaq ved Aasiaat har der ikke været en kommunefoged i næsten tre år. Dette har ikke kun følger for borgerne.

- Når der pludselig opstår et behov, og ved akutte tilfælde skal man henvende sig til kommunefogeden. Når nogen gør noget dårligt, siger Grethe Olsen der er sundhedsarbejder i Akunnaaq til KNR.

Læs også VIDEO Mangel på kommunefogeder i bygderne

Sundhedspersonalet har særlige forhold.

- Vi har ingen portør, så hvis der sker noget, så hjælper alle, som kan hjælpe, siger Grethe Olsen.

Et samarbejde mellem politi og sundhedspersonale er almindeligt i byerne. Men det kan være ensomt i bygderne uden kommunefoged. Og man må vente på politiet, i det her tilfælde Aasiaat politi, når der sker noget.

Læs også Kommunefogedernes vilkår forbedret

Grethe Olsen ville ønske, at manglen på kommunefoged blev taget alvorligt fra politiets side.

- Jeg synes, det går for langsomt. Det er et stort ønske, at det gik lidt hurtigere, siger sundhedsarbejderen.

Grethe Olsen har rykket Aasiaat politi for at få ansat en kommunefoged og har henvist til kvalificerede personer.

- Det bliver sagt, at der ikke er nogen der søger, når stillingen bliver slået op, fortæller Grethe Olsen.

Læs også På jagt efter nye kommunefogeder

Hun mener, at der må være andre måder, når det er et problem at ansætte kommunefogeder.

- Vi er jo også borgere, os som bor i bygderne, politiet kunne gennemføre en oplysningskampagne. Det ville gøre attraktivt at få ansat nogen, siger Grethe Olsen.