Forsker: Politikerne bør sikre Grønlands internetforsyning bedre
Forestil dig, at du hverken kan bruge Google, sociale medier eller streame. Det vil for mange være en rejse til fortiden.
Men for myndigheder som sundhedsvæsenet eller banksektoren vil et længere nedbrud i internetforbindelsen have store konsekvenser. Det siger Signe Ravn-Højgaard, adjunkt med ph.d.-forløb på Ilisimatusarfik, som forsker i medier og kommunikationsinfrastrukturer.
- Vi har set før i Grønland, hvordan søkabler kan blive beskadigede af naturlige forhold som vind, vejr, isbjerge og uheld. Fordi der kun er to søkabler, der forbinder Grønland med omverden, er internet-forsyningssikkerheden lavere i Grønland end andre steder, for eksempel Europa, hvor der er rigtig mange søkabler og landkabler.
For nyligt gik betalingssystemmet ned i Tasiilaq, da Tusass skulle opgradere en jordstation i byen med forbindelse til en satellit, der giver internetforbindelse på til Østgrønland. Det resulterede i ubetalte regninger fra turister i området, erfarer KNR.
Sammen med Mette Simonsen Abildgaard, lektor på Aalborg Universitet, har Signe Ravn-Højgaard udgivet en policy brief om Grønlands forsyningssikkerhed.
Heri opfordrer de landets politikere til at have større fokus på Grønlands internetforsyning.
- Jeg mener også, at det er vigtigt, at man fra politisk side - fordi det i sidste ende er en politisk beslutning - har nogle debatter om, hvordan man vil prioritere på teleområdet, siger Signe Ravn-Højgaard.
Søkablerne har begrænset levetid
Hos Tusass har man siden 2022 set på fremtiden for landets to internationale søkabler, der går ind i Grønland fra Island og Canada.
De blev lagt på havbunden i 2008, men med en levetid på cirka 25 år er der behov for en udskiftning. Det siger Steen Hansen, afdelingschef og systemansvarlig for søkabler i Tusass.
- Levetiden løber ud om cirka 10 år. Det er ikke ensbetydende med, at søkablerne går ud af drift, men der er nogle ting, vi skal tænke over.
Der er stadig masser af kapacitet i søkablerne til stigende internettrafik. Og rent teknisk kan kablerne holde 25 til 40 år. Men for hver 75 til 80 meter af søkablerne på havbunden ligger forstærkere, som højest kan leve ti år fra i dag.
- Vi arbejder på planer, der siger, at senest når de to internationale søkabler ikke kan mere, har vi nye internationale søkabler i drift, siger Steen Hansen.
En til to milliarder kroner per søkabel
Tusass skønner, at udskiftningen af et internationalt søkabel vil koste mellem en til to milliarder kroner. Men hvor pengene skal komme fra, er endnu ikke afgjort.
Udgifterne kan dog blive bragt ned, hvis Grønland kan samarbejde med andre lande eller regioner om nye søkabler.
Selv om det er Tusass' opgave at sikre internetforbindelsen til Grønland, påhviler der et stort ansvar på politikerne, vurderer Signe Ravn-Højgaard.
Tusass har denne sommer lavet forundersøgelser af havbunden mellem Qaqortoq til Aasiaat, hvor selskabet ønsker at lægge et ekstra søkabel. Det skal efter planen være i drift i 2026.
Havbundsundersøgelsen er finansieret med 66 millioner fra EU og et tilsvarende beløb fra Tusass selv.
Derudover har selskabet taget den såkaldte GreenSAT-satellit i drift, som er i forbindelse med Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Skulle en eller begge internationale søkabler gå ned, kan landets internetforbindelse sikres ad den vej.
Men det vil primært være netforbindelse til landets vigtigste instanser, som kan løbe herigennem.
- Der vil kunderne i Grønland opdage, at trafikken i Grønland bliver meget tung. Og de vil også opdage, at internetforbindelsen bliver meget langsom. Men vi vil stadig have forbindelse til omverden, siger Steen Hansen.
