Konflikt: Politikere vil have længere straffe - ingen effekt, siger forsker
Længere straffe.
Det er blevet et tema i valget til Folketinget, og i en valgdebat på KNR har blandt Steen Lynge fra Demokraterne sagt, at den grønlandske kriminallov er forældet.
Loven bygger nemlig på et princip om, at gerningsmanden skal hurtigt tilbage til samfundet efter endt foranstaltning i anstalten – kaldet resocialisering.
LÆS OGSÅ Spærret inde bag lås, mur og hegn
- Tanken om at få gerningsmanden hurtigt tilbage til hjemmet, så han kan forsørge familien, er total forældet. Personfarlig kriminalitet og seksuelt misbrug af børn undskylder ikke nogen. Det skal have en konsekvens for gerningsmanden uagtet, om han har haft en dårlig opvækst, lød det fra Steen Lynge i debatten.
Hvem bestemmer reglerne for foranstaltning?
Det er Folketinget, der har ansvaret for justitsområdet i Grønland.
Derfor er det Folketinget, der kan vedtage ændringer af kriminalloven for Grønland.
Kriminalloven sætter rammerne for, hvor lang tid en person skal være i anstalten - for eksempel for en seksualforbrydelse.
I praksis er det dog Naalakkersuisut, der skal bede regeringen eller Folketinget om at ændre lovgivningen.
Der er i dag ingen politisk vedtagne regler for, hvor lang tid en gerningsmand skal være i anstalten for eksempelvis at have misbrugt et barn seksuelt. I stedet kommer politiet med en anbefaling.
Folketinget kan vedtage ændringer af kriminalloven for Grønland. En ændring vil kunne fastsætte længden på dommen for seksualforbrydelse i Grønland.
Også Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit ønsker længere straffe, men vil også give mere behandling til gerningsmændene, mens de sidder i anstalten.
- Der er nogen forbrydelser, der bare ikke er i orden. Et overgreb på et barn er ikke i orden. Og jeg vil rigtig gerne være med til at sikre længere foranstaltninger under den forudsætning, at man også giver bedre behandling, siger hun.
Længere straffe fastholder kriminalitet/Forbryderskoler
Men strengere straffe fjerner ikke problemerne i samfundet, heller ikke antallet af seksuelle overgreb.
Det siger Annemette Nyborg Lauritsen, lektor ved Ilisimatusarfik i Nuuk, som forsker i det grønlandske retssystem.
Faktisk findes der ingen dokumentation for, at strengere straffe nedbringer kriminaliteten.
- Tværtimod kan vi se, at jo flere fængselspladser, der bliver i et samfund, jo højere bliver kriminaliteten. Jeg ser det lidt som en desperat handling med det kriminalitetsbillede, vi har, at politikerne ønsker at handle, siger Annemette Nyborg Lauritsen.
Det grønlandske retsvæsen har et princip om, at dømte personer skal have hjælp - for eksempel behandling, uddannelse og beskæftigelse - under ophold i en anstalt.
Det skal give de dømte bedre mulighed for at vende tilbage til samfundet uden at begå ny kriminalitet.
Kilde: "Et stærkere justitsvæsen", Selvstyret 2017
LÆS OGSÅ Spærret inde bag lås, mur og hegn
Annemette Nyborg Lauritsen forstår politikernes trang til at skrue straffens længde i vejret. Men cirka hver anden person, som bliver dømt til anbringelse i en anstalt, er dømt før.
Og blandt de 18 til 24-årige dømte er knap 70 procent gengangere.
- På den måde får samfundet en pause fra de her personer, men det er jo ikke det samme, som at de bliver mindre kriminelle af det. Tværtimod kalder vi jo fængsler og anstalter for en ’forbryderskole’, siger hun.
Mere behandling til krænkere
Samarbejdspartiet ønsker også længere straffe til dem, som har begået personfarlig kriminalitet. Og Kim Lyberth er klar til at gå et skridt videre: De dømte skal fjernes fra den by eller bygd, de bor i.
- Mange gange oplever du, at mange går hen og møder deres overfaldsmand dagen efter. Og det skal vi ikke have, siger han.
LÆS OGSÅ Personalemangel: Ny anstalt mangler 10 fængselsbetjente
Pele Broberg, kandidat for Parti Naleraq, tror ikke på, at længere straffe løser problemer. I stedet ønsker han mere behandling af gerningsmanden.
- Foranstaltning i sig selv bør indeholde en eller anden bearbejdning af dem, der har gjort det, siger han.
Atassuts folketingskandidat, Nikolaj Rosing, argumenter også for klarere strafferammer og mere rehabilitering til gerningsmanden.
