Foto: Rigspolitiet

Politiformand utilfreds med ny overenskomst

Efter flere års forhandling har Grønlands Politiforening og staten indgået en ny overenskomst. Men politiforeningens formand er langt fra tilfreds.

Politiets medarbejdere, der er uddannede i Grønland, får stadig lavere løn end politiets ansatte i Danmark. Det er bundlinjen i en ny overenskomst, som træder i kraft 1. oktober for statens tjenestemænd hos politiet i Grønland. 

Formanden for Grønlands Politiforening, Jesper Fleischer, er ikke hentrykt over den nye overenskomst.

- Jeg er selvfølgelig ikke særlig tilfreds med det overenskomstresultat, som vi har fået, siger han til KNR.

LÆS OGSÅ Politikerne må sikre ligeløn til betjente

Lange forhandlinger - uden forhandlinger

Med den nye aftale stiger lønnen for de grønlandske betjente dog med 3,8 procent over i alt fem år. Derudover stiger honoraret for at blive kaldt på arbejde uden for den normale arbejdstid. Men honoraret er stadig lavere end hos de danske politiansatte.

Og så hopper en række af politiets assistenter i Grønland et par løntrin op med den nye overenskomst.

I 2015 skulle en overenskomst for alle statens ansatte i Grønland, herunder Grønlands Politi, være trådt i kraft, men forhandlingerne gik i stå på grund af uenigheder. Efter et års stilhed blev forhandlingerne genoptaget i januar i år.

LÆS OGSÅ Minister vil ikke blande sig i politi-overenskomst

Aftalen er indgået med Moderniseringstyrelsen under den danske stat, som stod fast på sit udspil. Kun i sagen om tilkalde-honorartet har styrelsen rykket sig lidt, takket ære opbakning fra det danske politiforbund. Men forhandling har der ikke været meget af, mener Jesper Fleischer. 

- Det er ligegyldigt, om vi siger nej eller ja. Det er et ultimatum, som jeg har fået.

Alligevel var aftalen værd at acceptere nu, mener Fleischer. For staten har en fastlåst økonomisk ramme, som overenskomster til alle statens tjenestemænd skal falde på plads inden for. Og risikoen ville være at få endnu mindre i overenskomsten, hvis politiforeningen ventede.

- Vi kunne ikke regne med at få mere ud af den citron, som vi nu har presset, siger Jesper Fleischer.

Overenskomsten forløber til 2020. 
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt