Foto: Folketinget

Minister vil ikke blande sig i politi-overenskomst

Justitsministeren afviser at gribe ind i de langtrukne forhandlinger om en ny overenskomst mellem staten og statens tjenestemænd i Grønland. Han vil dog gerne drøfte sagen med Sara Olsvig.

De langtrukne forhandlinger om en ny overenskomst for statens tjenestemænd i Grønland, bl.a. ansatte ved Politiet og Kriminalforsorgen, kommer ikke til at blive afgjort politisk.

Det fastslår justitsminister Søren Pape Poulsen over for KNR.

- Sådan noget må diskuteres ved overenskomstforhandlinger. Og jeg tror ikke, at jeg som justitsminister skal gå ind på Moderniseringsstyrelsens område, der sidder med det her.

Forhandlingerne om en ny aftale mellem staten og statens tjenestemænd i Grønland skulle ellers være faldet på plads i 2015. Men på grund af uenigheder og en ét år lang mødepause pågår forhandlingerne stadig.

Pape er åben for en drøftelse

Naalakkersuisoq for bl.a. ligestilling og justitsvæsen, Sara Olsvig, meddelte torsdag, at hun ønsker at få sløjfet statens overenskomst, der gælder for tjenestemænd i Grønland.

I stedet skal de grønlandske ansatte overgå til samme overenskomst, der i dag gælder for danske tjenestemænd under staten. “Ligeløn for lige arbejde,” siger Sara Olsvig.

Pape vil ikke svare på, om han er parat til at annullere den grønlandske overenskomst på området Men vil gerne drøfte emnet med Sara Olsvig.

- Ministeren i Grønland går ikke forgæves, hvis hun vil tale med ministeren i Danmark. Så taler vi om det, og så kan det være, at vi skal have en proces det rigtige sted hen, siger Pape.

I regeringsgrundlaget står, at regeringen “vil arbejde for en standard på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland, som svarer til standarden i Danmark”.

Dog fastholder justitsministeren, at der er forskelle mellem Grønland og Danmark, som kan tale for forskellige overenskomster for statens ansatte.

- Vi har et mål om, at de tilbud, vi har i Danmark og Grønland, kan måle sig med hinanden med de forskelle, der nu er. Her tænker jeg så ikke løn, men der er nogle kulturelle forskelle, når vi selvfølgelig kigger på Kriminalforsorgen. Der er nogle forskellige tilgange til tingene i Grønland og Danmark, siger han.

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt