Politiet: Vi er tæt på opklaring
Efter en intens uge håber politiet, at de er tættere på at have opklaret, hvad der præcis skete, da en mand blev dræbt og senere fundet på forbrændingen i Ilulissat.
Derfor bliver to personer nu fremstillet i kredsretten i Ilulissat, hvor de er sigtet for drab.
LÆS OGSÅ Sagen om fund af ligdele: Flere personer anholdt i Ilulissat
Det siger vicepolitiinspektør Jan Lambertsen til KNR.
- Vi mener, at vi er tæt på opklaring. Da sagen er tæt på at være fuldt belyst. Det betyder, vi mener, at vi har den personkreds, som er involveret i sagen, og vi begynder at have sammensat et hændelsesforløbet.
Af hensyn til efterforskningen, der stadig er i gang, er retsmødet lukket for offentligheden.
Offeret stadig ukendt
Jan Lambertsen fortæller videre, at der ikke er flere mistænkte end de to, som allerede er i politiets varetægt. Med hensyn til den forurettede siger Jan Lambertsen til KNR, at politiet med stor sandsynlighed kender identiteten.
- Vi vil være stensikre på, hvem det er, før vi kan sige noget. Vi afventer lige nu hans DNA.
De pårørende er underrettet.