Nyt år i Folketinget: Pension, socialhjælp og justitsområdet er hovedpunkter hos IA og Siumut
I dag ringede det ind i Folketinget til et nyt politisk år.
Og som det står i grundloven, holdt statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) sin tale om nationens tilstand.
Spørger man folketingsmedlem for Inuit Atagatiqiit, Aaja Chemnitz, er der mange ting, som hun ønsker at bruge kræfter på i det politiske år.
Det gælder blandt andet hjælpen til de socialt udsatte grønlændere i Danmark, som De Grønlandske Huse i dag blandt andet har som opgave.
Men her bør Danmark tage et større økonomisk ansvar, mener IA-politikeren.
- Vi skal sikre, at staten tager et langt større ansvar for det, der egentlig er danske statsborgere i Danmark, siger hun.
Kort sagt bør Danmark betale en større del af udgifterne for De Grønlandske Huse i Danmark.
Og de penge skal findes på de kommende forhandlinger på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet på Christiansborg.
- Den sociale indsats, som De Grønlandske Huse løser, vil vi gerne være med til at sikre, at staten betaler de kommende fire år, siger Aaja Chemnitz.
Penge til justitsområdet
Spørger man Siumuts folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam, er justitsområdet på listen over prioriteter i det nye folketingsår.
Advokatrådet ønsker nemlig et omfattende løft af justitsområdet i Grønland, hvor der blandt andet skal sikres bistandsadvokater og ligeløn til dommere og dommerfuldmægtige, som i dag tjener mindre i Grønland end i Danmark.
Det viser en rapport fra foråret, hvor Advokatrådet kom med 25 anbefalinger.
Og det vil koste 34 millioner kroner at leve op til de anbefalinger. Det viser en udredning fra konsulentfirmaet Copenhagen Economics.
- Jeg håber, at det er noget, den danske regering vil have med ind i finanslovsforhandlinger, så det bliver sikret. Det er ikke noget, vi kan løfte med de små puljer, som vi forhandler med. Men det er noget, jeg håber, at Danmark tager på sig som en del af sit ansvar for at være en del af det her kongerige.
- Det er selvfølgelig vigtigt for os, at der er ordentlig retssikkerhed hjemme i Grønland, og det er et stort dansk ansvarsområde, der kræver en kærlig hånd, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, der ønsker 40 millioner kroner afsat til området.
Derudover ønsker hun, at politiuddannelsen og uddannelsen som anstaltsbetjent skal være nemmere tilgængelig på grønlandsk.
Kampen om meteoritterne
Og så vil Aki-Matilda Høegh-Dam slå endnu et slag for at få grønlandske museumsgenstande og meteoritter, der gennem tiden er blevet fjernet fra Grønland, hjem igen. Genstandene er i dag udstillet i blandt andet København og New York. En sag, som hun også havde spotlys på tilbage i februar.
Flere museumsansatte i Grønland har dog advaret mod at hjemtage genstandene, før opbevarings- og bevaringsforholdene er bedre. Ellers risikerer kulturarven at gå i stykker.
Men ifølge siumutpolitikeren er der en del af genstandene, der sagtens vil kunne komme tilbage til Grønland i morgen, hvis man ønskede det.
Det gælder blandt andet meteoritterne, der i sin tid blev fjernet fra Qaanaaq-området.
- Alle dem, der teknisk set kunne komme hjem i morgen, de burde komme hjem så hurtigt som muligt.
- Det er ting af stor værdi. Det er noget, der kan løfte en stor del af det, vi gerne vil udvikle i Grønland. Det er vores kultur, turistområde og uddannelse om os selv, siger hun.
Pensioner skal være ens
En anden sag, som Aaja Chemnitz vil se på i hendes nu 10. år på Christiansborg, er den pension, som statens tjenestemænd i Grønland får. Det er personer, der arbejder for den danske stat i Grønland.
Her er i dag en forskel på pensionerne, som bliver udbetalt alt efter, om personen bor i Grønland og Danmark. Og det bør gøres mere lige, mener IA-politikeren.
- Hvis du flytter til Danmark, får du mere i tjenestemandspension, end du gør, hvis du bliver boende i Grønland. Og det skaber jo en et økonomisk pres hos rigtig mange ældre i forhold til at flytte fra deres børn og børnebørn fra det grønlandske samfund, siger hun.
