Kryolitminen: Penge blev sendt tilbage til Grønland
- Lige nu er det ikke et bloktilskud; jeg synes, det er en afdragsordning efter kryolitminen.
Sådan tonede Múte Borup Egede frem på DR i et indslag på bagkant af mediets egen omdiskuterede dokumentar 'Grønlands Hvide Guld'.
Og i et opslag på Facebook er sangen 'Gangstas Paradise' af kunstneren 'Coolio' klippet ind som underlægningsmusik. Dén video har fået 68.000 visninger.
Men der er et problem - fremstillingen af, at den danske stat har tjent penge på kryolitminen, som ikke er tilbagebetalt, er ikke helt korrekt.
Det viser tal fra Finansministeriet, som KNR har fået indsigt i.
Kryolitpenge retur til Grønland
I en artikel i Jyllands-Posten har journalister fundet beviser for, at selskabet bag kryolitminen betalte en afgift, der gik til Grønland.
I 1860'erne gik 18 procent til Grønland, i 1920'erene fik landet en fjerdedel af pengene, og i 30'erne blev halvdelen sendt tilbage mod nord.
Det var nemlig meningen, at minen skulle være til fordel for grønlændere. Det fortæller Martin Paldam til Jyllands-Posten, økonomiprofessor emeritus ved Aarhus universitet og forfatter til en bog om Grønlands økonomiske udvikling.
Men pengene fra afgiften gik ikke direkte til Grønland, da vi stadig var en koloni. Derimod gik de til en konto hos det Kongelige Grønlandske Handelsselskab.
Så hvor mange af pengene, der reelt er gået til skoler, huse, veje og resten af samfundet, er svært at svare på.
Det fortæller Torben M. Andersen, formand for Grønlands økonomiske råd og medvirkende i DR's dokumentar.
- Jeg har ikke set, hvor detaljeret man kan gå tilbage og se udgifterne. Men det er helt sikkert en blandet handel, fortæller han.
Efter 2. verdenskrig
Efter krigen blev den danske stat medejer af kryolitselskabet.
Da staten var ved at sælge sine aktieandele i 1985, kom Finansministeriet på banen.
De oplyste, hvor mange penge den danske stat havde havde tjent fra selskabet gennem skat og aktier siden anden verdenskrig, samt hvor store statens samlede udgifter var til Grønland.
Og konklusionen var klar: Den danske stat tjente kun flere penge på mineselskabet, end den sendte retur til Grønland, et enkelt år efter anden verdenskrig, 1947.
Det afslørede mediet Økonomisk Ugebrev. KNR har selv fået indsigt i tallene og tjekket deres troværdighed.
Tallene viser, omregnet til nutidspenge, at staten tjente omkring 8,3 milliarder kroner på skatteindtægter og aktieudbytte fra selskabet mellem 1945-1984. Mens staten sendte omkring 143,5 milliarder kroner til Grønland i samme tidsperiode.
KNR har ikke haft indsigt i tallene fra før anden verdenskrig. Tallene fra anden verdenskrig er ikke inkluderet, da pengene under besættelsen gik til en fond i USA. KNR har omregnet de oprindelige tal, så de svarer til nutidspenge. Det er gjort ved Danmarks Statistiks inflationsberegner. Inflationsberegnere er altid behæftet med en vis usikkerhed, så det helt præcise tal kan variere.
Tallene viser ikke, hvor meget det danske samfund har tjent på kryolitminen - blot hvad den danske stat har haft af indtægter fra selve selskabet.
En forbigået diskussion
Men selv efter de nye afsløringer af indtægter og udgifter mellem Danmark og Grønland, dukker nye spørgsmål op.
Torben M. Andersen ville ønske, at der blev lavet forskning i, hvad afgifterne mere præcist er gået til.
- Har de afgifter været for lave? Det kan godt være, man har ladt selskabet slippe for billigt. Men det kræver nærmere undersøgelse at svare på det spørgsmål.
Men mens medier og politikere i både Grønland og Danmark hovedsageligt har fokuseret på beløbet i dokumentaren, så er de mere strukturelle samtaler om fortiden sværere at finde.
Der er mange, som i bund og grund er ligeglade med tallet. Hvorfor skal vi interessere os for det?
- Der er ingen tvivl om, at tal er en stærk kommunikationsform. Det giver en fornemmelse af et præcist svar, fortæller Torben M. Andersen og fortsætter:
- Men det er de store strukturelle spørgsmål, der er interessante at diskutere. De kommer til at drukne i tallet. Det er ærgerligt, at man ikke får den diskussion.
Efter den tiltagende kritik, har DR valgt at fjerne dokumentaren. Dertil har DR fyret chefredaktøren, Thomas Falbe, der havde det redaktionelle ansvar.
- Jeg vil gerne undskylde, at vi har publiceret en dokumentar, der ikke lever op til de forventninger, som danskerne med rette må have til os, udtaler DR’s nyhedsdirektør Sandy French.
