Foto: Ilisimatusarfik

Pars: Stigende sprogproblemer for studerende på Ilisimatusarfik

Rektor Tine Pars lægger op til sprogdebat på universitetet, efter at Martha Lund Olsen i et debatindlæg på KNR.gl har kritiseret de skærpede adgangskrav til bl.a. socialrådgiveruddannelsen, som Ilisimatusarfik indfører næste år.

Universitetet skærper kravene for at få flere studieparate studerende og mindre frafald. Men naalakkersuisoq for familie, ligestilling og sociale anliggender mener, universitetet hellere skal fokusere på at undervisningen foregår på det sprog, faget skal bruges på.

Tine Pars medgiver, at der er sproglige udfordringer, men det er uanset, om det er grønlandsk, dansk eller engelsk, der er tale om.

- Den bedste læring sker, når man forstår, hvad der undervises i - og vi oplever i stigende grad sproglige udfordringer hos mange studerende, hvad gælder dansk og engelsk, men også grønlandsk.

Læs også Martha Lund Olsen kritiserer de skærpede universitetskrav

Læs også Skærpede krav skal sikre at flest mulige gennemfører deres studie

- Jeg vil tage bolden op omkring sprogets betydning i undervisningen og lægge op til en debat - også med Ilisimatusarfiks personale: 

- Skal vi forsøge os med en tolærerordning på universitetet? Vil det øge kvaliteten og gennemførslen? Hvilke uddannelser har brug for det? Og er der penge til det? Spørger rektor Tine Pars i en kommentar på Ilisimatusarfiks hjemmeside.

De skærpede adgangskrav til socialrådgiveruddannelsen betyder, at kommende studerende skal have bestået en 3-årig gymnasial uddannelse. Minimum karakteren C i grønlandsk og dansk på A-niveau. Og minimum karakteren D i engelsk på B-niveau.

Socialrådgiveruddannelsen blev indlemmet på universitetet i 2007.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt