Parisaftalen sætter Naalakkersuisut i et dilemma
Når politikere, ngo'er og erhvervsfolk verden over tager hul på FN's 26. klimatopmøde på søndag, sker det også med deltagelse fra Grønland.
Og delegationen fra Naalakkersuisut skal først og fremmest fortælle omverdenen, hvordan Grønland vil skabe udvikling, uden det går ud over klimaet.
Det fortæller Kalistat Lund, der er naalakkersuisoq for miljø forud for klimatopmødet.
- Det er jo også vores lands målsætning, at vi skal have en fremtid uden forurening fra brændstoffer. Og så er efterforskning efter olie stoppet. Så vi skal fremlægge vores visioner om, hvor vi ser mulighederne for en udvikling uden forurening, siger naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Lund.
Ikke nogen simpel øvelse
Men udvikling uden at skade klimaet er ikke så ligetil. Særligt når det gælder spørgsmålet, om Grønland skal gå med i en bindende klimaaftale.
I 2015 underskrev adskillige lande den såkaldte Parisaftale. Den forpligter landene til at nedbringe CO2-udledningerne, og landene skal løbende vise, hvor langt de er med at nå deres reduktionsmål.
Grønland afviste dengang at tilslutte sig aftalen. Begrundelsen fra det daværende Naalakkersuisut var, at det ville begrænse Grønlands fremtidige økonomiske udvikling.
LÆS OGSÅ IA går til kamp for klimaet: Grønland skal med i Parisaftalen
Men i valgkampen tidligere i år signalerede Múte Bourup Egede, at det daværende oppositionsparti IA gerne så, at Grønland tilmelder sig aftalen.
KNR har forud for klimakonferencen i Glasgow forsøgt at få et interview med formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, for at høre, om det fortsat er et mål for partiet, der nu sidder i regering. Det har endnu ikke været muligt.
Dilemmafuldt spørgsmål
Beslutningen om at tiltræde Parisaftalen eller ej sætter Naalakkersuisut i et dilemma.
Det mener Javier Arnaut, der er lektor på Ilisimatusarfik i afdelingen for arktisk samfundsvidenskab og økonomi.
- Grønland er i gang med at udvikle sin egen industri. Så hvis Grønland forpligter sig til en bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser, medfører det, at regeringen er nødt til at sætte mineindustrien på standby for at nå de reduktionsmål.
- Det vil påvirke regeringens muligheder for at tjene penge og udvikle økonomien i landet, siger Javier Arnaut og tilføjer:
- Så der er negative konskevenser ved at tiltræde Parisaftalen. Grønland er i det her dilemma i forhold til at være en selvforsynende økonomi samtidig med, at man vil passe på miljøet.
Der er ifølge Javier Arnaut tale om en strategisk forsinkelse fra regeringens side i forhold til at melde tydeligt ud, om den agter at gå med i Parisaftalen.
- Mange af de udviklingsprojekter, der er på vej, som eksempelvis mineprojekter, betyder en øget udledning af drivhusgasser.
- Så hvis Grønland officielt går med i Parisaftalen, som vil være en bindende aftale om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil det sende et signal til industrien om, at Grønland bliver en del af en global agenda, der begrænser muligheden for udvikling i Grønland, vurderer Javier Arnaut.
