Overblik: Trump vil have Grønland
Den amerikanske præsident Trump vil have Grønland. Det står lysende klart blot en enkelt uge inde i 2026.
For selv om der er gået et år, hvor Trump har været ganske stille i forhold til Grønland i medierne, buldrer og brager det nu igen fra den amerikanske administration, der både har truet med militær magt i Grønland og endnu en gang sagt, at de vil købe Grønland.
Hvis du har mistet overblikket over udviklingen de seneste dage, så læs med her:
22. december 2025:
Trump udpeger den en særlig udsending til Grønland. Det er Jeff Landry, der er guvernør i delstaten Louisiana. Landry skal være særlig udsending samtidig med, at han passer sit job som guvernør i sydstaten, og hans erfaring med Arktis er stort set ikke-eksisterende, sagde Troy J. Bouffard, der er assistant professor og leder af Center for Arctic Security and Resilience ved University of Alaska, Fairbanks og fellow ved det amerikanske militærakademi - Modern War Institute til dr.dk.
Jeff Landry har tidligere bakket op om Donald Trumps ønske om at gøre Grønland til en del af USA.
Få timer senere gentog Trump sit ønske om få Grønland “af hensyn til den nationale sikkerhed”.
4. januar 2026:
Et opslag med et kort over Grønland farvet som det amerikanske flag går viralt på det sociale medie X. En kort tekst, hvor der står "SOON", er tilføjet.
Afsender er er den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i Donald Trumps administration. Hun er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus.
Opslaget blev delt blot et døgn efter, at USA's militær lavede en aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, og tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.
Opslaget blev helt usædvanligt kommenteret af Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen. Han skrev: “Bare en venlig påmindelse om forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark: Vi er tætte allierede og bør fortsat arbejde sammen som sådan. USA’s sikkerhed er også Grønlands og Danmarks sikkerhed.”
Formand for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, reagerede på Facebook ved at skrive: “ Det billede ændrer ikke på noget som helst. Vores land er ikke til salg, og vores fremtid afgøres ikke af opslag på sociale medier. Men billedet er respektløst”.
5. januar 2026:
Ombord på Air Force One bliver Trump spurgt om, hvorvidt han regner med at "take action" mod Grønland.
- Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarede han.
- Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage.
Det står ikke klart, hvorfor Trump nævnte “to måneder” og “20 dage”. Han gentager dog, at “USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed”.
Opbakning fra europæiske ledere senere samme dag:
Sverige, Norge og Finland, Tyskland, Storbritannien og Frankrig bakker alle op om Grønland med henvisning til, at "grænser ikke må ændres med magt".
Er der en plan?:
Aaja Chemnitz, de sidder i Folketinget for IA siger samme dag: - Vi bliver nødt til at forberede os på scenarier, hvor verden ser helt anderledes ud. Det er meget tydeligt, at de udtalelser, der kommer fra Grønland, ikke bliver respekteret fra Trumps side. Derfor er det vigtigt, at vi handler for at skabe tryghed i befolkningen.
Jens-Frederik Nielsen og ekspert maner til ro:
På et pressemøde om aftenen maner formanden for naalakkersuisut til ro:
- Vores land ikke kan sammenlignes med Venezuela. Vi har et land, som er demokratisk og har været det i mange, mange år, sagde han.
Ifølge ham er det ikke hensigtsmæssigt at tale om mulige militære aktioner imod Grønland. Dog fortalte han, at beredskabet skal være forberedte på sådan en situation.
- De seneste ting, der er sket, har åbnet øjnene for naalakkersuisut for sådanne eventuelle realiteter. Men vi står ikke i en situation, hvor der kan ske en overtagelse over natten.
Det er Hans Peder Kirkegaard enig med ham i. Han er tidligere specialkonsulent i forsvars- og sikkerhedspolitik for naalakkersuisut og er nu i gang med at skrive en ph.d. inden for det sikkerhedspolitiske felt.
- Vi skal ikke være bekymrede for, at Jens-Frederik Nielsen bliver taget til fange. Vi skal heller ikke være bekymrede over, at amerikanske soldater pludselig dukker op rundt omkring i landet, siger han til KNRs radioprogram Nunatta Nipaa.
6. januar 2026:
Der er partilederdebat på KNR, og budskabet fra flere partiledere er klart: - Nu må Nato simpelthen komme på banen, lød det fra Siumut-formand Aleqa Hammond og Múte B. Egede, formand for Inuit Ataqatigiit er enig:
- Vi skal tage næste skridt sammen med Nato. Nu skal vi handle i samarbejde med vores allierede, sagde IA-formanden om den storpolitiske krise.
7. januar 2026:
Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio afviser idéen om en invasion af Grønland, siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, efter en samtale med Rubio. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Samme dag bliver det bekræftet, at Rubio skal mødes med Vivian Motzfeldt (Siumut), der er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, og den danske udenrigsminister Lars Løkke i næste uge. Tidspunkt og sted er endnu ikke oplyst.
Historien gentager sig
Går vi præcist et år tilbage i tiden, landede præsidentens søn, Donald Trump Jr. I Nuuk på et overraskende éndagsbesøg 7. januar. Samtidig med at sønnen gik rundt i Nuuk sammen med sit følge og delte MAGA-hatte ud, holdt præsidenten et pressemøde, hvor han for første gang sagde, at han ikke ville afvise at bruge militær magt for at få kontrol over Grønland.
Daværende formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), holdt fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen få dage senere.
“Grønland er grønlændernes. Vi vil ikke være danskere. Vi vil ikke være amerikanere. Vi vil være grønlændere”, sagde Múte B. Egede på pressemødet.
Og presset fra USA fortsatte.
Under en tale i den amerikanske kongres den 4. marts henvendte præsidenten sig direkte til det grønlandske folk.
- Vi vil beskytte jer, og vi vil gøre jer rige og sammen kan vi tage Grønland til højder, I aldrig har set før, sagde han under State of the Union-talen.
Udtalelsen faldt midt under Inatsisartutvalget.
14. marts udsendte de grønlandske partiformænd en fælles pressemeddelelse, hvor de sagde fra overfor USA: “Vi - alle partiformænd - kan ikke acceptere de gentagne udtalelser om annektering og kontrol med Grønland. Vi finder som partiformænd denne adfærd uacceptabel over for venner og allierede i en forsvarsalliance”, lød det.
Dagen efter gik r op mod 1000 mennesker på gaden i Nuuk, Sisimiut og Qaanaaq for at demonstrere mod Donald Trump med budskabet naammaqaaq (nok er nok, red.).
Det slutter ikke her. Amerikanerne varslede i starten af april, at Usha Vance, der er hustru til vicepræsident J.D. Vance, at hun ville overvære det traditionsrige hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua. Flere i toppen af den administration – blandt andet den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz og J.D. Vance selv sagde efterfølgende, at de også ville med. Besøget endte dog ganske anderledes med et visit på den amerikanske Pituffik Space Base.
