Det er ikke amerikanske soldater, ph.d. studerende bekymrer sig om

USAs præsident, Donald Trump, har igen gentaget den sætning, som vi har hørt så mange gange før: USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Men selvom der er noget at være bekymret for i dagens verden, behøver vi ikke være særligt bekymrede for at se amerikansk aggression på grønlandsk jord, siger Hans Peder Kirkegaard. Han er tidligere specialkonsulent i forsvars- og sikkerhedspolitik for naalakkersuisut og er nu i gang med at skrive en ph.d. inden for det sikkerhedspolitiske felt.

- Vi skal ikke være bekymrede for, at Jens-Frederik Nielsen bliver taget til fange. Vi skal heller ikke være bekymrede over, at amerikanske soldater pludselig dukker op rundt omkring i landet, siger han til KNRs radioprogram Nunatta Nipaa.

Venezuela og Grønland kan ikke sammenlignes

USA tog Venezuelas præsident Nicolas Maduro til fange i løbet af weekenden. Eksperter har sagt til flere medier, at aktionen er et brud på folkeretten.

De grønlandske politikere har flere gange peget på folkeretten, når de har appelleret til den grønlandske befolkning om at holde sig i ro.

Men det, at USA har foretaget en aktion i Venezuela, behøver heller ikke at give den store bekymring herhjemme, siger Hans Peder Kirkegaard. For Venezuela og Grønland er to vidt forskellige størrelser, siger han. 

- De kan ikke rigtig sammenlignes. Hvis vi tænker på den amerikanske sikkerhedspolitiske strategi, som udkom sidste år, er Kina den største fjende. Kina har en del investeringer i Venezuela og er til stede på flere områder i Sydamerika, siger Hans Peder Kirkegaard.

Kina har søgt at foretage investeringer i Grønland, uden at det har kastet de store resultater. Der sker ikke så meget hverken med London Mining eller uranprojektet i Sydgrønland, understreger han.

Og når Trump nævner Venezuela, følger ordet "narkoterrorister" ofte efter. Altså bliver Venezuela ofte forbundet med en trussel mod den amerikanske befolkning. Når han taler om Grønland, siger han, at USA har brug for landet af sikkerhedsmæssige årsager, men Grønland bliver ikke nævnt som en trussel i sig selv.

Altså behøver vi ikke at bekymre os om aggressioner fra amerikanske soldater, understreger Hans Peder Kirkegaard.

Misinformation vækker bekymring  

Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi kan slappe helt af.

- Det er ikke sandsynligt, at der kommer krig i den nordlige del af kloden, som i Arktis. Men hvis der er en form for krigsførelse, hvor der er størst sandsynlighed for, at den kommer her, så er det ondsindede påvirkningskampagner, siger Hans Peder Kirkegaard.

Og her taler han om misvisende informationer, der bliver delt for at skabe splittelse herhjemme.

- De ondsindede påvirkningskampagner kan komme fra kinesere, russere eller andre, der bruger AI til at skabe splittelse i Grønland. Derfor er det vigtigt, at vi viser, at vi står sammen og bliver enige om vores værdier, siger Hans Peder Kirkegaard.

Han fortsætter:

- I dag er det relativt let at skabe splittelse herhjemme; at gøre danskerne til fjender eller venner, eller at gøre det samme med amerikanerne. At skabe splittelse er et våben i den nye krigsførelse. Altså hybridkrig.

Derfor er det vigtigt at være samlet, mener han.

- Hvis sammenholdet er stærkt, vil effekten af påvirkningskampagnerne være begrænset.

”Grønlændere vil hverken være amerikanere eller danskere” er en sætning, som efterhånden er blevet ytret mange gange. Kritikken af Trump som respektløs er også blevet gentaget igen og igen.

Alligevel bliver den amerikanske præsident ved med at sige, at USA har brug for kontrol over Grønland. Igen sagde han hen over weekenden, at USA har brug for Grønland.

Men det, der bliver sagt her i landet, bliver hørt i USA, siger Hans Peder Kirkegaard.

- J. D. Vance og Usha Vance aflyste deres besøg, efter at vi demonstrerede. De hører os. Det er ikke sjovt at blive demonstreret imod, især for dem, der gerne vil reklamere for sig selv, siger Hans Peder Kirkegaard.

Selvpromoverende karlsmartetyper

Trumps gentagelse af ønsket om Grønland og aktionen i Venezuela var ikke det eneste, der kom ud af USA, når det gælder Grønland.

Katie Miller, som er hustru til vicestabschefen i Det Hvide Hus, delte nemlig et foto af Grønland i amerikansk flag og skrev "snart".

Selvom Katie Miller har forbindelser til toppen af Trumps administration, vækker opslaget ikke megen bekymring hos Hans Peder Kirkegaard.

- De amerikanere, der er politikere, og mennesker med forbindelser til højtstående personer, men som ikke er ministre, er, som man siger i Ilulissat, selvpromoverende karlsmartetyper, siger Hans Peder Kirkegaard.

Han bider mærke i, at meldingerne fra det officielle USA og af folkene tæt på Trumps omgangskreds, men som ikke er en del af den amerikanske regering, er forskellige.

- Jeg tænker, at Katie Miller reklamerer for sin podcast. Altså, når der er nogen omkring Trump, der siger noget om Grønland, hvem er det så, der siger noget? Er det de folkevalgte, guvernører eller nogen, som har sådan noget som en podcast? De er ikke ministre. 

- Pete Hegseth er deres forsvarsminister. Marco Rubio er deres udenrigsminister, og de blander sig ikke. Når Marco Rubio blander sig, siger han, at han gerne vil samarbejde med Grønland. Altså siger dem, der kan gøre noget, at vi skal samarbejde, siger Hans Peder Kirkegaard. 

KNR Radio og KNR TV sender i aften direkte under overskriften ”Nunatsinni pisut” (Det, der sker i Grønland, red.). Se med fra klokken 19.30