Opsøgende hjælp til grønlandske tilflyttere er nødvendigt

Inden for det seneste år har De Grønlandske Huse styrket deres opsøgende arbejde over for grønlandske tilflyttere til Danmark. Det er bl.a. sket ud fra en samlet pulje på 8 mio. kroner til De Grønlandske Huse i såkaldte ‘inklusions-midler’ fra staten.

Og det opsøgende arbejde er vejen frem, hvis et stigende antal tilflyttere fra Grønland skal få et godt liv i Danmark, mener Kirsten Mærsk, direktør for Det Grønlandske Hus i Odense.

- Dér, hvor jeg ved, at vi kan gøre en forskel, er ved at være forebyggende omkring de grupper, der kommer herned. At vise, at der er nogle muligheder, men at det også betyder, at der stilles krav i Danmark. Og at man skal følge op på det, for at de (grønlandske tilflyttere, red.) kan komme i job eller uddannelse, siger hun til KNR.

Læs også Høring i Folketinget om inklusion af grønlændere i Danmark

Læs også Martha: Grønlandske kvinder i Danmark er et dansk ansvar
 

357 grønlandske tilflyttere på ét år
Ifølge tal fra Danmarks Statistik boede der 1. januar 2016 i alt 16.202 personer i Danmark, der er født i Grønland. Det er en stigning på 357 tilflyttere fra Grønland på bare ét år.

Set over en periode på 8 år er det samlede antal grønlændere bosiddende i Danmark, steget med 17 procent. 

Og det giver udfordringer for De Grønlandske Huse og de danske kommuner. For selv om cirka 80 procent af tilflytterne er velfungerende, vokser gruppen af grønlændere med sociale problemer også i takt med den øgede tilflytning.

- Det, der er udfordringen, er, at de ofte har valgt Grønland fra, men ikke valgt Danmark til, siger Kirsten Mærsk.

Næsten halvdelen af alle grønlandske tilflyttere i 2015 - helt præcis 170 personer - flyttede til Region Syddanmark, som omfatter Fyn og det sydlige Jylland. Forklaringen er især, at boligpriserne her er lavere end mange andre steder i Danmark. Men blandt det stigende antal tilflytterne er der behov for andet end en billig bolig, når socialafdelingen i Det Grønlandske Hus opsøger dem kort efter ankomst.

- De kan ikke sproget. De har måske ikke særligt meget skolegang. De har dårlig helbred eller en kombination af det hele. Der har været vold. Der kan have været mange ting. Nogle familier har hele paletten. Og så er der familier, der slet ikke har problemer, siger Kirsten Mærsk.

Læs også Socialminister vil hjælpe udsatte grønlændere med nuværende midler

Mødet med socialafdelingen kan derfor være til både lille og stor hjælp.

- Det kan have været bare én samtale til at finde en bolig. Men de fleste af dem, vi har haft kontakt med, kommer, fordi de virkelig har brug for hjælp. Det vil sige, at ud af de 170, har vi haft kontakt med de 90. Det, synes vi faktisk, er rigtig mange.

Styrk samarbejdet mellem huse, foreninger og kommuner
Hos Foreningen Grønlandske Børn oplever man også tendensen med, at flere grønlændere flytter til Danmark med problemer i rygsækken. Ifølge generelsekretær Puk Draiby, kan en hurtig, opsøgende indsats være med til at lette dialogen med myndighederne, når det sker sammen med grønlandske foreninger og De Grønlandske Huse.

- Der skal være flere indsatser, der bygger bro til eksisterende indsatser. For eksempel har vi mødregrupper for grønlandske mødre, hvor sundhedsplejersker og sprogvejledere kommer for at fortælle om deres arbejde. Det afmystificerer nogle myter og forestillinger, som en del har, om, hvad hjælpen fra danske myndigheder egentlig går ud på.

Læs også Forening kræver kultur-tolke i Aalborg

Læs også Stor forskel i hjælpen til socialt udsatte grønlændere i DK

Hos Socialt Udviklingscenter SUS mener chefkonsulent Louise Boye Larsen, der har arbejdet med “Strategien for Socialt, Udsatte Grønlændere i Danmark” fra 2013-2016 også, at det hurtige, opsøgende møde med grønlandske tilflyttere er vigtigt. Men kun, hvis danske kommuner og private aktører samarbejder i indsatsen.

- Vores fornemmelse er, at før strategien foregik der masser af ting i De Grønlandske Huse m.fl., men hvis ikke der er et samarbejde med kommunerne, er vi lige vidt.

Derfor bør kommunerne være forpligtiget til at samarbejde med fx De Grønlandske Huse, Kofoed Skole, grønlandske foreninger og Reden for at sikre, at flere grønlandske tilflyttere får et tilpas liv i Danmark.

- Det er vigtigt, fordi det er der, vi kan se, at vi rykker på noget, siger Louise Boye Larsen.

Onsdag er Inuit Ataqatigiit vært for en offentlig høring på Christiansborg om inklusion af grønlændere i Danmark. Her deltager bl.a. den danske socialminister.