Oppositionen kræver Aleqa-sagen på dagsordenen
- Vi fire oppositionspartier beder om at få et dagsordenspunkt på første mødedag, hvor vi i Inatsisartut skal behandle denne her sag i forhold til at vi har fået denne her orientering fra revisionsudvalget, siger IA-formand, Sara Olsvig, til KNR.
Grønlands ry og rygte på spil
Hun kræver nyvalg. Episoder som denne kan nemlig skade Grønlands renomme ud ad til i verden.
- Det, der er helt centralt i denne her sag, er, at når vi kan konstatere, der er foregået ulovligheder, så blakker det Grønlands ry.
Læs også Inuit Ataqatigiit: På tide med et valg
- Det sætter spørgsmålstegn ved, om vi overordnet set kan finde ud af at administrere vores økonomi. Og det kan i sidste ende skade vores økonomi i form af, at der selvfølgelig vil blive stillet spørgsmål ved, om vi forvalter vores egen landskasse ordentligt, sagde hun, da hun besøgte Radioavisens studie i lørdags.
Den tidligere formand for IA Kuupik Kleist står ligeledes noteret i revisionsudvalgets rapport for at skylde i hans tilfælde 25.034 kr. mod Aleqa Hammonds 106.363 kroner.
Læs også Kuupik erkender gæld for nytårstur
- Jeg vil som formand for Inuit Ataqatigiit i dag ikke acceptere, at der er de her mellemværender, og at der ikke er betalt.
- Så det er jo så en sag, som vores tidligere formand må tage sig af selv. Og vi vil bare sige klart nu, at det ikke er noget, vi accepterer, fastslår Sara Olsvig.
Det er ifølge Sara Olsvig første gang de fire oppositionspartier kræver en ekstraordinær Inatsisartut-debat på denne måde.
Læse også OVERBLIK Sagen om Aleqa Hammonds misbrug af landskassen