Nyt forsvarsforlig styrker politi og cybersikkerhed

Regeringen har i dag indgået nyt forsvarsforlig, der tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023. Det er første gang siden den kolde krig, at man laver en egentlig budgetforøgelse på området.

LÆS OGSÅ Aaja: Flere penge til Forsvaret i Arktis

- Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en skriftlig kommentar om det nye forsvarsforlig.

Der afsættes blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed, mens der fremover skal være 500 flere værnepligtige og de prioriteringer betyder noget for forsvarets fokusområder, mener Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik

LÆS OGSÅ Regeringen fremlægger plan for Forsvaret

Nyt fokus i det danske forsvar

Han påpeger, at det nye forsvarsforlig åbner op for, at Forsvaret bliver mere tilstede herhjemme og de nærliggende områder. Forsvaret er ikke længere kun aktivt i lande, der er langt væk fra Danmark, siger han.

- Der sker et skred fra, at forsvaret er noget, der foregår i Afghanistan eller Syrien, til at det også handler om noget herhjemme. Både i forhold til bevogtning og til cybersikkerhed, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Der er dog også en anden trussel udefra, der får statsministerens opmærksomhed.

 - Truslen fra Rusland er reel og tiltagende, så vi skal vise beslutsomhed til forsvar - og vi er beslutsomme. Derfor er jeg også glad for, at vi er lykkedes med markant at styrke Forsvaret, så vi kan imødegå konventionelle såvel som cybertrusler, skriver statsministeren. 

Nærmer sig Nato´s målsætning

I det nye forlig, der skal løbe frem til 2023, er forligspartierne Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Forsvarsforliget forøger også den økonomiske ramme til internationale operationer med 50 procent frem mod 2023

Ifølge Finansministeriets beregninger kommer den samlede andel af bnp som Danmark bruger på forsvaret op på 1,3 procent mod tidligere 1,17.

Nato har ellers som målsætning, at medlemslandene skal bruge 2,0 procent af bnp på deres militær - en målsætning, som Danmark har tilsluttet sig