Nyt forslag vil sende voksne længere tid i anstalt for overgreb mod børn
I maj blev en 61-årig mand kendt skyldig i at have misbrugt sin steddatter utallige gange igennem 16 år.
Det hele begyndte, da pigen var seks, og ni år efter blev hun gravid af sin stedfars overgreb. Det kostede ham seks år i anstalt.
Sagen ovenfor er særligt grov. Men mange i Grønland har oplevet overgreb i en eller anden form. Faktisk har over en tredjedel af befolkningen her i landet har været udsat for seksuelt overgreb, fremgår det af Selvstyrets strategi mod overgreb, Killiliisa, fra 2018.
Hvem bestemmer reglerne på justitsområdet?
Det er Folketinget, der har ansvaret for justitsområdet i Grønland. Derfor er det Folketinget, der kan vedtage ændringer af kriminalloven for Grønland.
Kriminalloven sætter rammerne for, hvor lang tid en person skal være i anstalten - for eksempel for en seksualforbrydelse.
I praksis er det dog Naalakkersuisut, der skal bede regeringen eller Folketinget om at ændre lovgivningen.
Det sætter spor. Nogle gange fysisk. Nogle gange mentalt. Men straffen for at begå et overgreb er ifølge naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja Nathanielsen, ikke høj nok. Særligt ikke, når det handler om børn.
Og netop dét skal de grønlandske politikere diskutere på efterårssamlingen 12 oktober.
Da justitsområdet ikke er hjemtaget, er det faktisk den danske regering, der fremsætter lovforslaget. Det sker dog efter ønske fra Naalakkersuisut og Inatsisartut.
I forslaget står der, at voksne skal være længere tid i anstalt, hvis de bliver dømt for et seksuelt overgreb mod et barn. Faktisk bør det hæves med 50 procent i forhold til, hvor det ligger i dag, hvis ofret er under 18 år, står der.
- Man kan ikke fjerne den smerte, som ofrene har været udsat for, men man kan måske give ofrene en følelse af, at der også er noget retfærdighed til, så det ikke er omkostningsfrit at begå et overgreb, siger Naaja Nathanielsen til KNR.
LÆS OGSÅ Politikere vil skærpe straffe ved seksuelle overgreb mod børn
Hun håber, at lovændringen bliver vedtaget, og at det vil sende et stærkt signal om, at samfundet ikke accepterer overgreb.
Dansk-grønlandsk samarbejde:
* I foråret 2019 bragte DR dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder' om Tasiilaq. Den viste et billede af massiv omsorgssvigt, seksuelle overgreb, vold mod børn og unge og myndigheder, som ikke greb ind.
* Det vakte opsigt og debat, og det resulterede i, at der blev etableret en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, der skal arbejde med udsatte børn og unge.
* En af gruppens anbefalinger er netop det, som Naalakkersuisut tager op. Altså at voksne skal tilbringe længere tid i anstalt, hvis de begår overgreb mod børn.
Du kan læse de samlede anbefalinger her
- Nu gør vi noget aktivt. Foranstaltningsrammen bliver hævet, og det kommer til at koste mere at begå et seksuelt overgreb.
- I sig selv er det her jo ikke noget, der kommer til at forandre verden, men det skal være med til at presse i den rigtige retning, siger naalakkersuisoq.
På højde med drab
Som det er nu, er retspraksis ifølge landsretten her i Grønland sådan, at sager, som for eksempel omfatter gentagne voldtægter af et barn over en længere periode, udløser mellem fem og fem et halvt år i anstalten.
Hvis det nye lovforslag bliver til virkelighed, vil det fremover give mellem syv og otte år i anstalten. Det er typisk det samme som for grovere drabssager.
LÆS OGSÅ Anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn stiger for tredje år i træk
Men længere tid i anstalt kan ikke stå alene, hvis du spørger Naalakkersuisut. Samtidig skal behandlingen intensiveres.
Lovforslaget forudsætter derfor, at der bliver lavet særlige pladser i anstalten med fokus på seksuelle overgreb. Her skal seksualforbrydere fra hele landet afsone.
- Det kræver, at man bryder med nærhedsprincippet om, hvor man kan blive placeret i anstalt, og samler krænkere ét sted, hvor den faglige ekspertise er. Det kommer til at ske i Nuuk, forklarer naalakkersuisoq.
Allerede venteliste
Men i anstalterne er der allerede fyldt.
I september sidste år kom det frem, at 64 personer gik frit rundt og ventede på, at der var plads til, at de kunne afsone. En del af dem var dømt for at begå seksuelle overgreb mod børn.
Så hvordan vil politikerne sikre, at der er plads i anstalterne?
- Det er noget, vi italesætter overfor den danske stat, der har ansvaret for det her område, siger Naaja Nathanielsen.
Senere på måneden skal hun mødes med justitsminister, Nick Hækkerup (S). Her vil hun tage emnet op.
- Jeg har en forventning om, at man (Danmark, red.) vil se på det og gøre noget ved de forhold, der er i anstalterne, siger Naaja Nathanielsen.
Ny retshistorie
Bliver forslaget vedtaget, skriver politikerne ikke blot en tilføjelse ind i Kriminalloven.
De skriver sig også ind i grønlandsk retshistorie, da det er første gang, at man vil lovgive med det formål at udstikke retningslinjer, der indikerer, hvor længe man skal være i anstalt.
Den grønlandske kriminallov omtaler nemlig ikke 'straf' og har heller ikke 'strafferammer', altså en general ramme for størrelsen på straffe for bestemte forbrydelser.
Men netop det skal de grønlandske politikere diskutere i morgen. Forslaget skal behandles to gange på samlingen.
Til sidst skal de folkevalgte politikere i Inatsisartut stemme om, hvorvidt de vil tilslutte sig det forslag, som regeringen har fremsagt eller ej. De kan også tilføje eventuelle bemærkninger, som så skal sendes sydpå.
Men i sidste ende er det politikerne i Folketinget, der skal godkende lovændringen.