Krydstogtfirma: Nye passagerafgifter kommer for hurtigt
Opdateret 18. december med svar fra naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S).
Når krydstogtsæsonen går i gang igen og tusindvis af turister kommer sejlende hertil, så vil det koste ekstra for krydstogtfirmaerne at lægge til kaj.
Ved årsskiftet indføres nemlig nye passagerafgifter for krydstogtskibe. Og det vil have stor betydning for det norske krydstogtfirma Hurtigruten Expeditions, der har mere end 100 havneanløb i Grønland hvert år.
Det fortæller Karin Strand, der er underdirektør i Hurtigruten Expeditions.
- Havneafgifterne er en meget betydelig omkostning for vores drift i Grønland. Vi planlægger og sælger vores ture to-tre år i forvejen, hvilket gør væsentlige omkostningsændringer som eksempelvis havneafgifter udfordrende, når vi skal implementere det med mindre end et år i forvejen.
Det norske firma har allerede booket deres krydstogter i 2024 og 2025, og derfor er de nye afgifter svære at arbejde med.
- Vi har ikke sendt nogen ekstraregning til vores passagerer - i hvert fald ikke endnu. Men på en eller anden måde bliver vi nødt til at dække disse ekstra omkostninger, og vi undersøger nu, hvordan vi kan gøre det uden at skære ned på vores operationer, siger hun og fortsætter:
- Gæsterne har allerede booket, og de har en fast pris, så vi skal have en rigtig god grund til at bryde den kontrakt, som vi allerede har.
Problemet er tidsplanen - ikke afgifterne
Grundlæggende har Hurtigruten Expeditions slet ikke noget mod de nye afgifter. Firmaet har betalt passagerafgifter tidligere, og gør det gerne igen.
Særligt hvis afgifterne er til gavn for de lokale, forklarer Karin Stand.
- Vi er faktisk ikke mod princippet i afgiften, så længe det vil gavne infrastrukturen, den lokale økonomi og udviklingen af bæredygtig turisme i Grønland.
Det er ene og alene tidshorisonten, der er problematisk for det norske krydstogtfirma.
- Det er det største problem. Grønland har tidligere været en destination, hvor nye regler og driftsforhold var forudsigelige, og hvis der blev foreslået ændringer, blev det implementeret med meget gode tidsplaner. Det har ændret sig drastisk efter covid, siger hun og forsætter:
- Reguleringer som denne kommer fra mange forskellige fronter og er ikke velkoordinerede, hvilket gør det svært at have den operationelle og økonomiske forudsigelighed, vi skal have for at fungere. Vi er meget bekymrede over denne udvikling i Grønland og håber, at vi kan få en dialog for at forhindre disse korte varsler. For det bliver meget svært at operere i Grønland med de forhold.
Karin Strand oplyser, at de nye afgifter ikke vil have en betydning for antallet af havneanløb i Grønland i fremtiden, da de næste par års sejladser altså allerede er planlagt, og fordi det efterfølgende vil være muligt at indregne afgifterne i priserne.
Naalakkersuisoq: Afgifter skal hurtigt sætte gang i forbedringer
KNR har forholdt naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S), for kritikken fra Hurtigruten Expeditions.
I et skriftligt svar skriver Erik Jensen:
- I naalakkersuisut og Inatsisartut var vi opmærksomme på, at krydstogsbranchen ønskede, at den nye krydstogtsafgift skulle træde i kraft 1. januar 2025 og ikke allerede fra 1. januar 2024. Det var dog den politiske opfattelse, at der er behov for at disse regler træder i kraft allerede 1. januar 2024.
- Det skyldes ikke mindst de mange tilkendegivelser, der har været fra branchen selv og fra kommunerne om, at der er stort behov for at forbedre på og ved havnene. Nogle steder skal der opføres besøgsfaciliteter, toiletter eller lignende. Andre steder er der behov for en renovering eller udbygning af havnene.
- Krydstogtsturismen har været i kraftig vækst de senere år, og det er vores forventning, at Grønland også i fremtiden vil være en populær destination. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu prioriterer at forbedre faciliteterne for turisterne. Krydstogtsafgifterne udgør et vigtigt bidrag til at finansiere disse merudgifter.
Lovforslaget om krydstogtsafgiften blev vedtaget af et enigt Inatsisartut 14. november i år.
