Nye afgifter på vej: Naalakkersuisoq glæder sig over politisk enighed

Der er penge på vej til både landskassen og kommunerne fra de mange krydstogtskibe, der kommer her til landet. 

Både Inuit Ataqatigiit, Siumut, Naleraq, Demokraatit og Atassut er nemlig alle enige om at få indført passagerafgifter. Da lovforslaget i dag blev debatteret for første gang i Inatsisartut, erklærede samtlige partier sig glade for det. 

Og det glæder naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen (S). 

- Selvfølgelig er vi meget tilfredse i naalakkersuisut over, at der er en bred politisk enighed om indførelse af krydstogtpassagerafgiften. For det vil også gavne landet, at vi får flere indtægter til landskassen. Og så får kommunerne også mulighed for nogle indtægter til deres havneområder, siger han og fortsætter. 

- Så det er et rigtig godt politisk signal om, at der er bred enighed for at gøre noget ved vores infrastruktur. 

Ifølge det nye lovforslag vil der blive indført en krydstogtpassagerafgift på 50 kroner pr. passager pr. havneanløb eller opankring uden for en havn. Derudover fordobles den normale havneafgift for de allerstørste krydstogtskibe på mere end 30.000 bruttotons. 

Samtidig får kommunerne også mulighed for at kræve en miljø- og vedligeholdelsesafgift på maksimalt 50 kroner pr. passager, der går i land. Pengene fra den afgift kan kommunerne blandt andet bruge på at forbedre eller vedligeholde deres havnefaciliteter - som eksempel toiletter, kajanlæg eller pontonbroer. Pengene må altså ikke bruges på andre kommunale områder.

Afgifterne vil samtidig gøre det lettere for kommunerne at brede krydstogtturismen mere ud, mener Erik Jensen. 

- Kommunerne kan være med til at præge, hvor man vil have turisterne henne. De kan indføre nogle forskellige gebyrstørrelser på de forskellige destinationer og dermed gøre det mere attraktivt at komme til nogle forskellige steder også. Og det er jeg sikker på, at kommunerne vil få gavn af. 

Skal afgifterne være højere?

De nye afgifter forventes at indbringe betydelige beløb til både landskassen og kommunerne. 

Et forsigtigt skøn i lovforslaget peger på, at den nye krydstogtpassagerafgift vil kunne give omkring fem millioner kroner mere i indtægter til landskassen. Mens kommunerne potentielt vil kunne forvente ekstra indtægter på op mod 15 millioner kroner i miljø- og vedligeholdelsesgebyr.

Fordobles havneafgiften for de største af krydstogtskibene vil indtægterne her ligge i omegnen af 12-16 millioner kroner. Det er cirka fire til seks millioner kroner mere end hidtil. De skøn er dog meget usikre og kan variere alt efter, hvor mange krydstogtturister, der reelt set kommer til landet næste år.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er nok. Flere ordførere pegede i dag på, at afgifterne måske burde være højere. Blandt andre Marianne Paviasen fra IA :

- Når lokalbefolkningen skal rejse med fly, for eksempel fra København til Kangerlussuaq, er lufthavnsafgiften på 436 kroner. Når vi skal fra Narsaq til Qaqortoq, er den på 176 kroner. Derfor vil vi opfordre til, at en afgift pr. krydstogtpassager på 100 kroner er passende.

Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen (S), anderkender også ønsket om en højere afgift, men mener også, at man skal være påpasselig med at sætte den for højt. 

- Vi er meget lydhøre i naalakkersuisut omkring de forskellige størrelser af gebyrer. Men vi er opmærksomme på det, og det er en grundig afvejning for ikke at sætte det for højt, fordi vi har erfaringer fra tidligere med en afgift, der var relativt høj, og som faktisk fik betydning for, at vi skræmte nogle krydstogtturister her i landet, siger han.

Skal fortsat kunne konkurrere med nabolandene

Det er nemlig ikke første gang, at der har været afgifter på krydstogtskibene. I 2003 blev der indført en passagerafgift på 300 kroner pr. passager, der siden blev hævet flere gange. 

I 2015 blev afgifterne dog fjernet helt. En analyse viste nemlig, at afgifterne gjorde skade på Grønlands konkurrenceevne i forhold til andre populære destinationer som Island og Svalbard. 

Men selvom der nu indføres passagerafgifter igen, forventer naalakkersuisoq Erik Jensen (S) dog ikke, at det på samme måde vil udfordre landets konkurrenceevne som tidligere. 

- Siden 2015 er der også sket nogle forskellige tiltag i vores nabolande, eksempelvis har Svalbard lavet nogle stramninger for turisterne i deres områder. Vores konkurrenceevne bliver selvfølgelig vurderet grundigt i forhold til størrelsen af gebyrerne, siger han og fortsætter. 

- Vi skal ikke sætte det for højt eller for lavt, men det er nogle indtægter, som vi skal have inde i landet, så de kan komme til gavn for samfundet og kommunerne. 

Ifølge lovforslaget forventes det, at de nye afgifter vil få antallet af krydstogtpassagerer til at falde. Hvor meget vides dog ikke. Af samme grund forventes det også, at have en positiv effekt på miljøet og naturen, når der vil komme færre krydstogtturister og anløb.

Lovforslaget skal nu diskuteres yderligere i Skatte-og Finansudvalget, inden det igen skal behandles i Inatsisartut den 25. oktober.