Ny lov: Ofre kan få besked, hvis gerningsmanden er i medierne

Ofre kan i fremtiden få besked, hvis gerningsmanden medvirker i medierne eller løslades. Men kun hvis de selv beder om det.
I fremtiden kan personer, som har været udsat for overgreb, bede politiet om besked, hvis den dømte gerningsmand er i radio, TV eller dagblade i Grønland.
07. marts 2022 05:53

Mennesker, der har været udsat for et overfald, frygter ofte at se deres gerningsmand igen.

Snart bliver det dog muligt at få besked, hvis en person, som er dømt for personfarlig kriminalitet, medvirker i programmer i radio, tv eller dagblade i Grønland. Det gælder, hvis gerningsmanden har en fremtrædende rolle i programmet eller i den trykte historie.

Meddelelsen kan også ske, hvis den dømte er på uledsaget udgang eller bliver sat på fri fod efter endt foranstaltning.

Det sker med en større lovpakke, som et enigt Inatsisartut vedtog i efteråret, og som Folketinget nu behandler. Den skal blandt andet sikre bedre beskyttelse af ofre og vidner i kriminalsager. 

IA: Reglen rammer social skævt

Men IA i Folketinget mener, at lovforslaget om beskyttelse af ofre er mangelfulgt.

For at få besked om gerningsmandens medvirken i medierne eller udgang, skal ofre eller ofrenes familier nemlig selv anmode politiet om at få besked.

Og det kræver et overskud, som ikke alle har, sagde folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra IA under 1. behandlingen af lovpakken i Folketinget.  

LÆS OGSÅ Ny lov på vej: Hårdere straf for voldtægt af børn og unge

- Det er ikke tilstrækkeligt, at det kun sker, hvis man beder om det. Så vil det ramme skævt, så ressourcestærke personer og deres pårørende vil bruge muligheden, mens dem, der er i såbare familier, ikke har overskud til at søge. 

IA i Folketinget bakker dog op om den samlede lovpakke. Men partiet kritiserer også, at det kun er radio, tv og dagblade i Grønland, der bliver omfattet af reglen.

Digitale medier - som for eksempel KNR, Sermitsiaq.ag og andre nyhedssites foruden sociale medier som Facebook og Instagram er ikke omfattet.

- Om den dømte optræder spontant i tv eller online-interview eller på facebook eller andre steder, er lige grænseoverskridende, siger Aaja Chemnitz Larsen og tilføjer.

- Mere og mere journalistisk indhold rykker nemlig ud på de digitale medier, og derfor mener vi også, at det er væsentligt at inkludere de digitale medier i det her lovforslag.

Det fremgår ikke af lovteksten, hvilken rolle medierne har i forhold til at oplyse om gerningsmænds medvirken i radio, TV og dagblade i Grønland.

KNR afventer en kommentar fra Justitsministeriet i sagen.

Både Siumut og IA i Folketinget støtter dog den samlede lovpakke på området.