Nuuk Marathon løbes i skrabet udgave
Der var ellers lagt op til markering af 30 års jubilæet for Nuuk Marathon, der i år afvikles 8. august. Flere løbere fra Danmark skulle have deltaget.
LÆS OGSÅ Aasiaat Midnight Sun Marathon afvikles som lokalløb
Men bekendtgørelsen om begrænsninger af folkesamlinger har tvunget arrangørerne af det traditionsrige løb til at tænke i andre baner.
- Vi kan ikke gøre andet i end at følge retningslinjer i bekendtgørelsen. Løbet bliver derfor kun for lokale i Nuuk og der bliver kun højest 100 deltagere. Det bliver først til mølle. De 100 første, der tilmelder sig, kommer med, siger Kim Godtfredsen der er med til at arrangere Nuuk Marathon.
Tilskuere og frivillige
Der bliver løbet i distancerne 10 kilometer, halvmaraton på 21 kilometer og maraton på 42,1 kilometer.
Aasiaat Midnight Sun Marathon bliver også afviklet som et lokalt løb fredag den 26. juni for at følge regler i den meget omtalte bekendtgørelse. Fodbold GM er også aflyst på grund de nye regler for begrænsning af folkesamlinger, der foreløbig gælder til 1. august.
LÆS OGSÅ GM i fodbold er aflyst
Arrangører af Nuuk Maraton er endnu ikke gået i gang med at forberede forskellige deltaljer til løbet. Der skal også være plads til frivillige og tilskuere, når løbet afviklet med start og mål i Nuuk bydel Qinngorput.