NIISIP genkender Handicaptalsmandens kritik

Handicaptalsmandens kritik af kommunerne får nu støtte fra Socialrådgiverforeningen, NIISIP.
NIISIP bestyrelse. Foto © : NIISIP
Skrevet af Ane-Marie Petersen
13. oktober 2018 18:23

Hvis kommunernes service af folk med handicap skal forbedres, skal der ske store ansigtsløft på området, mener formanden for foreningen Ida Hansen-Abelsen.

- Hvis der skal ske forbedringer indenfor handicapområdet i kommunerne, skal kommunerne selv tage initiativet og sætter målsætninger, siger Ida Abelsen-Hansen.

Handicaptalsmanden kritiserer blandt andet, at der er mangel på socialrådgivere, og at der er sagsbehandlere uden faglige kompetencer i kommunerne.

LÆS OGSÅ Kommuner skal ind i handicapdebatten

LÆS OGSÅ 'Svært at benægte handicaptalsmands kritik'

Et problem formanden for NIISIP genkender. Af den grund kan det personalet have svært ved at udføre deres arbejde effektivt, siger hun.

- De har svært ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende, fordi de har så mange sager. Færre opgaver, bedre resultater, siger hun.

Hun efterlyser samtidig vedvarende kurser for personale.

- Personalet kan lærer de grundlæggende værktøjer, hvis kommunen kan arrangere vedvarende kurser hvert år. På den måde kan sagsbehandlere opnå meget mere, siger Ida Abelsen-Hansen.

LÆS OGSÅ Kommuner afviser kritik fra handicaptalsmand

LÆS OGSÅ Handicaptalsmand efterlyser ressourcer til at udføre sit arbejde

Formanden for socialudvalget i Kommune Kujalleq erkender, at kommunens service på handicapområdet halter. Derfor har udvalget startet en undersøgelse om, hvor der skal ske forbedringer.

- Vi har startet en undersøgelse af boligforholdene på vores handicapinstitutioner og dagtilbud. Hvad er det der kan gøres bedre. Vi håber på, at vores undersøgelser ligger klar inden november, hvor vi laver budget, siger Karl Bisgaard.