Udsigt til arktisk biologiuddannelse: Naturen flytter ind på universitetet

Samtidig skal de studerende ud mellem rensdyr og rejer i fjeld og på vand. Men det sker kun, hvis politikerne stemmer for finanslovforslaget.
Et af kurserne på den arktiske biologiuddannelse kommer til at hedde "qimmeq", på dansk "slædehund". Foto © : Mads Reimer
22. august 2023 12:59

Hvis du drømmer om at kende den grønlandske slædehunds genetik og forstå den særlige arktiske økologi, er der godt nyt på vej.

Fra februar 2025 tegner det til, at Grønlands Universitet, Ilisimatuarfik, i Nuuk kan åbne en bacheloruddannelse i biologi. Det skal ske i et tæt samarbejde med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 

Det sker, hvis et flertal i Inatsisartut vedtager naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2024, som indeholder penge til biologiuddannelsen.

Og sker det, bliver dørene åbnet på flere måder. For uddannelsen, der får det officielle navn "SILA - bachelor i biologi", skal i høj grad foregå under åben himmel. Det siger tovholder Aviaja Lyberth Hauptmann, der er adjunkt ved Institut for Sundhed og Natur på Ilisimatusarfik.

- Vi skal ud i fjeldet, ud i vandet, ud i industrien, ud i departementerne. De studerende skal derud, hvor de får konteksten af det, de skal arbejde med.

Hun er selv uddannet biolog fra Københavns Universitet og har en Ph.D i mikrobiologi. Og målet med at udbyde en uddannelsen i arktisk biologi er, at de studerende efter tre år kan bruge deres viden direkte i et job.

- Vi har fokus på, at de studerende lærer ting, der er relevante for at arbejde i Grønland og i tæt samarbejde med det grønlandske arbejdsmarked. Og idéen er, at de skal være arbejdsparate efter deres bachelor, Aviaja Lyberth Hauptmann.

Fag samler viden om et dyr ad gangen

Forventningen er, at op til 25 studerende vil blive optaget på den arktiske biologiuddannelse hvert år.

Den kommer dog til at adskille sig markant i både form og indhold i forhold til biologiuddannelsen på danske universiteter. Her bliver de studerende som regel undervist i fag som for eksempel genetik, kemi og økologi.

Men på den grønlandske biologiuddannelse får de studerende kurser i 10 uger ad gangen, som tager udgangspunkt i ét bestemt dyr. Det kan være rensdyr, slædehund eller rejer.

- Med udgangspunkt i slædehunden lærer vi en masse om genetik, og vi kan forhåbentlig også lære noget om veterinærkompetencer, altså slædehundens sundhed, som de studerende forhåbentlig kan bidrage til en dag, siger Aviaja Lyberth Hauptmann.

Forventningen er også, at uddannelsen skal give de studerende vigtige certifikater som for eksempel et bådeførebevis, VHF-kursus og arktisk førstehjælp.

Undervisning på det sprog, der passer til situationen

Undervisningen kommer til at foregå på det sprog, som passer bedst til den konkrete læresituation, siger Aviaja Lyberth Hauptmann.

Det kan være grønlandsk, hvis lokale fiskere og fangere skal undervises. Og det kan være på dansk til forelæsninger og på engelsk, når der kommer internationale gæsteundervisere. 

- Hvad enten det foregår på grønlandsk, dansk eller engelsk, vil der være nogen studerende eller undervisere, hvor det ikke er deres primære sprog.

Men undervisning på grønlandsk bliver uundgåeligt, siger Aviaja Lyberth Hauptmann:

- I den her uddannelse lærer alle studerende og alle undervisere et basalt grønlandsk ordforråd om den biologi, vi har i Grønland. Det gør de, fordi det er vigtigt, men også fordi der ligger rigtig meget biologisk viden i det grønlandske sprog.

Biologiuddannelsen har været længe i kikkerten

Udsigten til at kunne læse til biolog i Grønland har været lang.

I 2010 kunne KNR fortælle, at naalakkersuisut havde taget en principbeslutning om at afsætte penge til en naturvidenskabelig uddannelse i Grønland. Men de nødvendige penge blev ikke fundet.

Dog har Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, i flere år haft en bygning stående klar til, at den nye biologiuddannelse kunne flytte ind. Men penge til driften af selve uddannelsen har manglet på finansloven. 

I 2021 fik Pinngortitaleriffik dog tildelt 10 millioner kroner af Aage V. Jensen Naturfond, hvoraf en del af pengene er gået til den nye biologuddannelse.

Først i foråret i år kom der skub i sagerne. I et svar til inatisisartutmedlem Kuno Fencker (S) oplyste daværende naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Peter Olsen (IA), at der fortsat manglede godt én million kroner i bevillingen fra selvstyret til Ilisimatusarfik, før biologiuddannelsen kunne blive til virkelighed.

Inatsisartut behandler naalakkersuisuts finanslovsudspil for 2024 til efteråret.