Snart kan man studere biologi i Grønland
Det vil blandt andet styrke sundhedsforskningen her i landet, hvis der kommer gang i en biologiuddannelse på Grønlands Universitet, og det er en af de vægtige grunde til, at Naalakkersuisut har taget principbeslutning om at afsætte midler på kommende finanslove til driften af en naturvidenskabelig uddannelse i Grønland.
- Naalakkersuisut vil med driftsmidler til Sundhedsforskning sikre, at den omfattende sundhedsforskning, der foregår i Grønland, også bliver forankret her. Jo mere forskning i og for Grønland, des bedre og mere solidt beslutningsgrundlag vil beslutningstagere i Grønland opnå, forklarer medlem af Naalakkersuisoq Nick Nielsen.
Den kommende biologiuddannelse på Grønlands Universitet oprettes efter den såkaldte Artek-model, hvor Naturinstituttet allerede har lavet partnerskab med Århus Universitet og University of Manitoba i Canada. Naturinstituttet er nu startet på at søge fondsmidler, så en bygning kan stå færdig i 2015.