Et nyt sikkerhedspartnerskab om Grønland viser ifølge en ekspert, at NATO nu i stigende grad retter blikket mod Grønland. Aftalen blev indgået på NATO-topmødet i Haag, hvor medlemslandene samtidig besluttede at hæve forsvarsbudgetterne markant.

Partnerskabet blev indgået med Canada, Tyskland og Norge og skal styrke sikkerheden i Nordatlanten.

Jeppe Strandsbjerg, lektor ved Forsvarsakademiet og Ilisimatusarfik i Nuuk, vurderer, at aftalen er et tydeligt signal om et skifte i dansk udenrigspolitik.

– Det er en cementering af, at Danmark søger større multilateralt samarbejde omkring Grønland. Man forsøger at trække flere partnere end USA ind i det kollektive forsvar i Arktis og Nordatlanten, siger han.

NATO retter blikket mod Grønland

Statsminister Mette Frederiksen fik ikke mulighed for at drøfte Grønland direkte med USA, men understregede, at behovet for NATO’s tilstedeværelse i Arktis og det høje Nord blev bredt diskuteret blandt de øvrige deltagere.

Og ifølge Jeppe Strandsbjerg er det nyt, at Grønland nu i stigende grad ses som en aktiv del af NATO’s strategiske område.

– Det er interessant, at man begynder at bruge udtrykket ’det høje Nord’. Traditionelt har både USA, Danmark og Grønland været enige om, at NATO ikke skulle spille en aktiv rolle i Grønland. Formelt set har Grønland jo altid været NATO område, men i praksis har de (NATO red.) jo aldrig været decideret tilstede, og det har passet alle fint. Men den tilgang ser altså ud til at være under forandring, siger han.

Milliardinvesteringer i overvågning

På det historiske topmøde blev medlemslandene også enige om at hæve deres forsvarsudgifter til 5 procent af BNP – langt over det tidligere mål på 2 procent.

- Et kvantespring i det kollektive forsvar, kalder NATO’s generalsekretær Mark Rutte løftet af forsvarsbudgettet. 

Og Jeppe Strandsbjerg stemmer i.

- Det betyder jo, at det danske forsvar kommer til at bruge mange, mange flere penge på forsvaret og deres aktiviteter i Grønland. De får adgang til kapaciteter og muligheder, som de ikke har haft før. 

Med det nye partnerskab, skal der i følge forsvaret investeres 14,6 milliarder kroner i fælles øvelser, indkøb af forsvarsmateriel og adgang til avanceret overvågningsteknologi. Det indebærer blandt andet adgang til et af verdens mest avancerede maritime overvågningsfly, P8 Poseidon, som kan spore ubåde og bevæbnes med missiler og torpedoer.  

Jeppe Strandsbjerg mener dog ikke, at det nye partnerskab og forsvarsbudgettet vil føre til en storstilet militær opbygning i Grønland, men snarere til styrket overvågning.

- Det handler om maritim overvågning. Der vil blive øget overvågning af havet omkring Grønland, og man vil øge sine dronekapaciteter og radarstationer. Men det kommer ikke nødvendigvis til at have betydning for den militære tilstedeværelse i Grønland, medmindre der fx er nogen baser der skal oprettes. 

Aftalen er indgået på initiativ fra den tyske forsvarsminister Boris Pistorius, som første gang præsenterede idéen for den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, i februar i år.